Virus og fugleinfluenza

Virus og fugleinfluenza

Skematisk fremstilling af et virus, der er så lille at det kun kan ses i et elektronmikroskop.
Inderst ses arvematerialet: generne. Omkring generne er membranen og uden på den de strittende proteiner der fungerer som ”nøgler” til de organismer virus angriber. Illustration af overlæge Lars Peter Nielsen fra Statens Serum Institut.

Udsætning af fugle bliver sandsynligvis påvirket af fugleinfluenzaen.

Virus og influenza har eksisteret i millioner af år, og har altid været en sygdom som såvel dyr som mennesker har skulle lære at leve med – eller dø af.
Forskere er i dag enige om at al influenza skyldes forskellige former for virus, og at al influenza oprindeligt stammer fra fugle.
Danske forskere med overlæge Lars Peter Nilsen fra Statens Serum Institut (SSI) i spidsen er overbevist om at fugleinfluenzaen også findes i de danske fugle. Den er bare ikke fundet endnu.
Dermed må de danske ande- og fasanopdrættere også ruste sig til et forår, hvor der sandsynligvis kommer restriktioner, eller ligefrem forbud, mod opdræt og udsætning af ænder og fasaner. Alt andet vil være ulogisk og uforsvarligt – det skal vi vende tilbage til på de følgende sider.

Virus.

Virus er en af de mindste levende organismer der findes. Et almindeligt virus er mange tusinde gange mindre end en almindelig celle. Mange vira består af en tynd fedtholdig skal – eller membran, som man ynder at kalde den – noget arvemateriale inde i membranen og nogle proteiner der som små stave eller nøgler stritter ud fra membranens overflade ud mod resten af omgivelserne.
Det er proteinerne på overfladen af virus der er afgørende for hvilke celler og organismer som viruset kan angribe.
Alle de vira der er omgivet af en membran er ret nemme at komme af med, for de går i stykker i noget så almindeligt som vand og sæbe. Alle virus bukker under for varme, så stegt virus er det samme som ufarlig – læs ødelagt – virus. En stegt kylling, fasan eller and er derfor stadig et dejligt ufarligt måltid.

Smitte.

Når virus smitter fra et individ til et andet sker det ved at frit svævende virus - i et nys, et host eller små væskepartikler fra en død svane – ryger ned i luftvejene på et raskt individ. Hvis ellers proteinerne – nøglerne – på virus passer til det nye individ som virus er havnet hos, så sætter det sig fast på overfladen af en af cellerne i åndedrætssystemet og smelter sammen med cellens overflade, ligesom når en ny person træder ind i rundkredsen omkring juletræet.
Arvematerialet fra virus bliver på denne måde gydt ud i den angrebne celles indre, og nu overtager materialet fra virus kommandoen i cellen. Cellen vil herefter spille efter virusmaterialets pibe, og begynder nu at producere byggeklodserne til mere virus. I løbet af fire til otte timer har den angrebne celle forandret sig til en regulær virusfabrik. Cellen sprøjter virus ud i stort antal, for visse varianter helt op til en halv million viruspartikler pr. celle. Infektionen spreder sig til nabocellerne, immunforsvaret kommer på overarbejde, den smittede får feber og hoster og hakker, så omgivelserne også risikerer at blive smittet.

Hvem bliver smittet.

Proteinerne på overfladen af virus er afgørende for hvilke celler der kan inficeres. De fleste former for fugleinfluenza kan ikke smitte mennesker, fordi proteinnøglen ikke passer til humane celler.
Nogle individer bliver ikke så hårdt angrebet af virus som kan være meget voldsomme på andre individer. Det skyldes i mange tilfælde det forhold, at de modstandsdygtige individer har et immunsystem, der bedre kan håndtere det angribende virus. Måske fordi individet tidligere har været i kontakt med lige præcis denne form for virus og derfor har et immunforsvar der så at sige har lært den pågældende virus at kende og derfor også er i stand til at nedkæmpe den effektivt.
Den fugleinfluenza variant som alle lige nu taler om kaldes H5N1 og den kan som en af de få faktisk smitte fra fugl til menneske, men det virus der så efterfølgende produceres i de smittede mennesker kan ikke smitte til andre mennesker. H5N1 kan simpelthen ikke genskabe sig selv godt nok i menneskeceller.
Det mange frygter er, at H5N1 en dag forandrer sig så den kan kopiere sig selv perfekt i det menneske der blev smittet fra en fugl, og derefter er i stand til at smitte fra menneske til menneske.

Virus i forandring.

Hvis en celle angribes af to forskellige former for virus samtidig, så kan der inde i den angrebne celle begynde at opstå kombinationer mellem de to forskellige viras arvemateriale. Det kunne jo være en almindelig vinterinfluenza-virus der angreb en celle samtidig med at en H5N1-virus fra en død svane ramte den samme celle. Det sker ikke så tit, fordi der er mange celler og fordi mange forskellige tilfælde skal falde sammen, men fra tid til anden vil det naturligvis ske, for ude i naturen kan man være sikker på en ting. Hvis noget kan ske, så vil det ske – før eller siden, også selvom sandsynligheden ikke er ret stor.
Hvis disse to former for virus begynder at bytte arveegenskaber, så opstår der måske en dag en H5N1 der har fået tilpasset sine egenskaber så den kan smitte fra menneske til menneske, og så er det pludselig alverdens medicinalfabrikker der kommer på overarbejde.

Vaccine.

Det er relativt ligetil at vaccinere mod virus, men man kan ikke lave en vaccine før man har den virus man skal bekæmpe. I det naturen altså endnu ikke har opfundet en fugleinfluenza der smitter fra menneske til menneske, så kan man heller ikke producere nogen vaccine endnu, men analytikere, læger og farmaceuter er klar, så en vaccine vil være en realitet få måneder efter den første menneskesmittende fugleinfluenza er blevet opdaget.
Og så er der jo også den mulighed tilbage, at fugleinfluenzaen simpelthen ikke kan smitte fra menneske til menneske uanset hvor mange forsøg og genudbytninger der kan forekomme når H5N1 bytter gener med andre vira – det ved man faktisk ikke noget om, og derfor er det helt umuligt at sige noget om hvorvidt det her er en sag man som almindeligt menneske skal frygte eller ej.

Udsatte fugle.

Derimod er der nok ingen tvivl om, at de udsatte fugle til jagt er – netop udsatte.
I samme sekund der bliver fundet fugleinfluenza inden for Danmarks grænser træder det planlagte beredskab i kraft. Det betyder, at man vil anstrenge sig voldsomt for at forhindre smitten i at komme over i tamme fugle - især over i hønsefugle - for her gør sygdommen størst skade.
Det forholder sig nemlig sådan, at andefuglene sådan set er de fugle hvor fugleinfluenzaen naturligt hører til. Disse fuglearter kan godt have virus uden at dø af den. Anderledes forholder det sig med hønsefuglene, for de har ikke tidligere været udsat for fugleinfluenza, derfor vil det ramme meget hårdt i hønsefuglebesætninger, og hønsefuglene vil dø af fugleinfluenza.
Beredskabet i tilfælde af fugleinfluenzafund består blandt andet i, at fjerkræhold i en radius af 3 km fra det sted hvor der blev fundet fugleinfluenza vil blive slået ned omgående.
Samme skæbne vil naturligvis overgå fasan- og andeopdrættet i samme beskyttelseszone, og det er et spørgsmål om den danske jægerstand overhovedet kan holde til at udsætte en eneste fugl denne sommer, hvis der er blot den mindste risiko for at udsætningerne kan medvirke til at udbrede fugleinfluenzaen – også selvom sandsynligheden for at de udsatte fugle skulle kunne sprede fugleinfluenza er meget lille, for hvad vil der ske, hvis nu det usandsynlige alligevel skulle indtræde?