Velkommen

Dansk jæger

Det nye Hunters.
Det er faktisk bare en ansigtsløftning som vi har undergået denne mandag, selvom det ser omfattende ud. Vi har taget tilløb længe, og har gennemført mange tests, men alligevel skal der nu nok være et eller andet, som ikke virker som i gamle dage, eller som helt er forsvundet. Så snart vi finder ”huller” af denne karakter, så styrter vi til, for at udbrede mangler og misfunktioner, for planen er at fortsætte med det gode velkendte i denne nye udformning. Men bær gerne over med os et par dage...

Lige nu ender man på disse sider med domænet der ender på .dk. Vores .com domæne er også på vej herover, men det kan måske tage en dag eller to.
På sigt vil vi udvide med et .de og et .es domæne, men indtil videre skal man en tur over det danske site, for at komme ud til de forskellige sprogversioner, som er den første og største nyskabelse lige nu og her.

HuntersMagazine er fortsat et uafhængigt jagtmedie, der redigeres efter gældende praksis om fri og uafhængig journalistik – ligesom de danske dagblade, og det fortsætter vi med. Ligesom vi fortsætter med at opdatere alle hverdage og med at udgive jagtfilm, som nu også er tilgængelig til iPhone og iPad.

Med andre ord, er her endnu mere af alt det velkendte, og så kommer der nye faciliteter til fra tid til anden, som vi håber, der vil blive taget godt imod.

God fornøjelse med det nye Hunters.