Ulvejagt forbi

Ulvejagt forbi

Hedmark.

Den 31. januar lidt over frokost faldt den sidste af de i alt fem ulve som de norske myndigheder havde udstedt jagtlicenser til. Ulven blev nedlagt omkring 20 meter fra et elgkadaver som ulvene havde efterladt fra den foregående uge – angiveligt fra en elg ulvene selv havde nedlagt.

Lidt over 300 jægere deltog i jagten der gik ind den 8. januar i år. For et par år siden reducerede man også de norske ulve antal, og dengang blev det ansatte jægere der i helikopter og på snescooter brændte millioner af kroner af for at få nedlagt en halv snes ulve. Denne gang har de lokale jægere overtaget opgaven og har takket være glimrende organisation og et grundigt lokalkendskab gennemført jagten så succesfyldt, at ulveriflerne kan låses ned 14 dage før den fastsatte tidsgrænse.