Ulve går i fotofælden

Foto: Naturhistorisk Museum, Århus, Bioscience og Projekt Dansk Ulv.

 

Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Siden den første ulv blev verificeret i Danmark i 2012, er der vha. DNA-analyser fra ekskrementer og spytprøver fra byttedyr fundet spor af flere ulve. Selv om øjenvidnerapporter om observationer af ulve og ulvefamilier har floreret er det vanskeligt at skabe et egentligt overblik over, hvor disse ulve holder til, da de er ualmindeligt dygtige til at undgå opmærksomhed. For at undersøge, hvordan fast forekommende ulve kan overvåges i fremtiden, har Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i samarbejde med frivillige (”Projekt Dansk Ulv”, PDU) og efter tilladelse fra NST-Midtjylland opsat vildtkameraer flere steder i Midtjylland, hvor der er fundet DNA-spor fra ulve. Kameraerne er fordelt jævnt inden for de områder, hvor der tidligere er fundet spor efter dem. Dermed er det muligt på en mere systematisk måde at overvåge forekomsten af ulv – hvis de ellers vil lade sig fotografere. Samtidigt registrerer kameraerne forekomst, aktivitetsmønster og adfærd af ulvens byttedyr.

Efter de første måneders forsøg, begynder resultaterne nu at vise sig: Der er fotograferet ulv gentagne gange inden for den samme uge. Alle fotos har indtil nu været taget om natten, hvilket viser at ulvene hovedsageligt er nataktive. Den tidsmæssige fordeling af disse ulvefotos kan desuden tyde på, at ulve ofte opholder sig i det samme område i nogle dage ad gangen for derefter at drage videre. Alle fotos har indtil nu vist enlige dyr. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de ikke er tilknyttet en flok, da ulve ofte bevæger sig spredt i terrænet, hvis der ikke er dyb sne. Da alle fotos er taget om natten, er de fleste ret slørede. På de skarpeste fotos kan man dog se mønstre i pelse, hvilket kan bruges til at skelne forskellige individer fra hinanden.

Selv om metoden med at fotoovervåge ulve og deres byttedyr endnu er på afprøvningsstadiet, har den allerede vist, at det vha. en systematisk fotoindsats er principielt muligt at overvåge danske ulvefamiliers forekomst, aktivitetsmønstre og måske endda familiesammensætning.

Her og nu, viser billederne desuden, at de ”usynlige” ulve faktisk findes – ikke kun som DNA-spor.