Trofæjagt under hegn

En mindre avlshjort på ni år og anslåede 300 SCI-point, som ikke er stor nok til at indbringe noget som trofæ. Derfor var det planen at sende den til slagteren.

New Zealand.
Hvert år har bragt nye og større kronhjortetrofæer for en dag i New Zealand. I skrivende stund er den største 712 SCI-point men alle inden for branchen på New Zealand forventer at det kun er et spørgsmål om (kort) tid, før der fældes en endnu større kronhjort på en af de mange safarifarme.
Dyrene opdrættes hos farmere rundt om på øerne, og når hjortene når 8-9 års alderen vurderes trofæerne, hvorpå dyrene sælges til afskydning på auktioner.
I tidens løb har jægere spekuleret over hvordan det kan være at de new zealandske farmere er i stand til at fremavle så imponerende store trofæer, og nu kommer forklaringen så på tv.

Avl og omhu.
Det er Jagtmagasinet på dk4, som har besøgt to af de talrige farmere der opdrætter kronhjorte på New Zealand. Her tegner der sig et billede af et velkontrolleret og meget omhyggelig tilrettelagt avlsarbejde, som hvert år resulterer i at tidligere års rekorder bliver overgået.
Spekulationer om manipulation med hjortenes gener, kønsdele eller hjortenes hormonbalance afvises af de farmere som Jagtmagasinet besøger.
Ryan Marshall fra Kohaka Station i den centrale del af Nordøen forklarer avlsarbejdet således: ”Det handler om at avle på de rigtige gener, og at give dem ordentligt foder.
Der er naturlig befrugtning og kunstig inseminering.
Befrugter man kunstigt, så synkroniserer man hindernes brunst med hormoner, og så vælger man selvfølgelig sæd fra de hjorte man synes er bedst.
48 timer efter hinderne har fået deres synkroniseringshormoner kommer dyrlægen og inseminerer med den sæd vi køber fra avlsstationerne.
Derfra klarer naturen resten.
Senere sender vi en hjort ind til hinderne, som beslår de der ikke er blevet drægtige.”

Jagtmagasinets dokumentarfilm om de opdrættede trofæhjorte sendes næste gang på søndag klokken 20.00 og igen mandag aften klokken 22.30.