Svensk vicepræsident i FACE

Svensk vicepræsident i FACE

Det blev den tidligere formand fra det svenske Jägareforbundet Bo Toresson som fik flest stemmer, da sammenslutningen af europæiske jagtorganisationer, FACE, forleden valgte ny vicepræsident.
Sammen med den nyvalgte præsident, franskmanden Gilbert de Turckheim, skal Bo Toresson styre FACE sikkert gennem de mange vanskelige skær der venter forude.

Nyt parlament i EU

Blandt de store opgaver er blandt andet en omfattende lobbyisme blandt EU-parlamentarikerne, som til stadighed skal bearbejdes.
Samtidig gør FACE sig klar til at navigere i de nye parlamentariske farvande som bliver resultatet af næste års valg til Europaparlamentet.
Organisationen skal naturligvis have styr på hver eneste medlems holdning til jagt, og være klar til at agitere for de europæiske jægeres sager.