Svensk smalhals

Svensk smalhals

Unge dyr fra en af de seneste sæsoner. Elgene bliver færre og yngre.

Råvildt i frit fald.

I 1993 toppede den svenske afskydning af råvildt med 380.000 dyr. Ved opgørelsen af de seneste oplysninger fra 2004/2005 var der nedlagt under det halve antal, blot 148.000 dyr.
Tendensen er velkendt og jævnligt beskrevet af de jægere med mange års svenske erfaringer. Der bliver mindre råvildt i Sverige. Ofte er det udbredelsen og indvandringen af de større rovdyr der får skylden. Eksempelvis los og ulv bliver mange steder tillagt skyldende for den vigende bestand.

Rovvildt får altid skylden.

Men rovdyrenes tilvækst kan ikke stå mål med det kraftige fald i råvildtafskydningen, og derfor skal forklaringen nok nærmere findes lidt længere nede i den svenske vildtudbyttestatistik.
Her kan man læse, at antallet af nedlagt då- og kronvildt har udviklet sig stærkt stigende i den samme periode hvor råvildtet har resigneret.
Fra en afskydning på nogle få hundrede krondyr årligt, viser seneste opgørelse at der blev nedlagt 2.800 krondyr, mens afskydningen af dåvildt er næsten fordoblet til 17.000 dyr i samme periode.

Tyllinge 2005
© huntersmagazine.com
2006, Steen Andersen

På post i den svenske skov.

Konkurrenter og konkurrenter.

Der er mange forestillinger om, at de forskellige hjortearter ikke tillader hinanden plads på samme område. Denne påstand er imidlertid tilbagevist ved store og effektive forsøg i eksempelvis danske Emmedsbo Plantage, hvor gedigen fodring gav grobund for samtlige fire danske hjortearter på fri vildtbane. Men. Og der er et Men. Hvis ikke fodret er rigeligt og tilstrækkeligt spredt, så vil den simple konkurrence på foder presse nogle arter i forhold til andre. Det bekræftes af eksempelvis skovfogederne i Nordsjællandske Gribskov, hvor alle fire hjortearter ligeledes er repræsenteret men opholder sig i kolonier rimeligt adskilt.

Vildsvin.

I Sverige er også vildsvinene på vej frem. I hast. Og i seneste sæson blev der nedlagt 19.000 individer.
Dermed står det klart, at hvor råvildt og elge tidligere var stort set ene om at skulle dele plads, ro og foder imellem sig i de store svenske skove, så er der om ikke trængsel, så i alt fald flere arter og mere tumult og bevægelse i skovene i dag end for blot 10 – 15 år siden. Det kan ikke undgå at have indflydelse på de to tidligere herskeres tilstedeværelse og antal, og derfor er der her en væsentlig forklaring på råvildtets nedgang. Og på den nedgang eller forringelse af elgene som også er en svensk realitet for tiden.

Sverige
© huntersmagazine.com
2006, Steen Andersen

Elgjæger med den nedlagt kalv.

Bidskader.

Hvis en bestand er tættere end fodret giver mulighed for, så dør noget af bestanden, eller den spreder sig, eller den søger alternative fødekilder. Elgene i Sverige har gennem de senere år forsøgt at udvide det gastronomiske repertoire ved i stadig større grad at gnave barken af de træerne. Skovejerne kender jo i hvert fald en løsning på dette problem. Skyd flere elge! Og mange jægere synes vel at det er en god idé, som også mange steder er blevet fulgt.
Resultatet er da heller ikke udeblevet. Der skydes stadig flere unge elge og sine stede er bestanden i decideret tilbagegang. Samtidig er slagtevægten på kalvene faldet markant, og det munder alt i alt ud i en massiv forskningsindsats, der gennemføres over hele Sverige disse år. Der indsamles vævsprøver til senere analyse, for eventuelt at kunne besvare de spørgsmål der rejser sig som følge af nedgangen i elgbestanden.

Lokale fredninger.

Lenstyrelsen i Östergötland er nu så bekymret for at jægerne nedlægger for mange voksne elge, at man herfra opfordrer til frede de voksne dyr og i stedet skyder lidt flere kalve. Så aldersfordelingen kan opnå en mere naturlig facon.
Initiativer af denne art kan være blandt de tiltag der kan hjælpe de svenske elge der i hver fald er presset af de mange nye arter i skovene og måske yderligere er under pres fra andre sider som endnu ikke er fuldt klarlagt, men det kunne være miljøfremkaldte påvirkninger som gør at elgbestanden disse år er særlig udsat i Sverige.

De nye tider.

I naturen er det altid nye tider. Intet er statisk. Alting er under forandring. Sådan er det naturligvis også i Sverige, hvor de store sammenhængende naturområder i højere grad end i eksempelvis Danmark giver naturen mulighed for at folde sig mere fuldt ud, med den dynamik som har præget de levende organismer de seneste 900 millioner år.
Derfor ser man – det sker i hvert fald i andre velbeskrevne situationer – at en langsom udvikling pludselig finder moment og fra at være næsten umærkelig udvikler sig hastigt og på kort tid.
Naturens elastik spændes så at sige langsomt og næsten usynligt, men kommer susende med et snapt slag. Det er måske en del af forklaringen på den svenske smalhals som fortiden rammer råvildt og elge. Forskerne kender sikkert svaret om en lille snes år. Indtil da kan man kun forlade sig på fornuft og rimelige antagelser.