Hvornår er en buk størst?

Hvornår er en buk størst?

Lad de små være, så er der store trofæer til alle i løbet af få år. Så enkelt er svaret ifølge omfattende dansk forskning, et svar der bliver bekræftet af medaljebukke i rekordstørrelser.

Hvornår er en buk størst, eller hvor gammel er en stor buk?

Spørgsmålet behøver vel ingen nærmere motivering, det er aktuelt, hver gang bukkejagten og strategien for afskydningen skal planlægges . Der er ingen tvivl om, at det kræver både disciplin og selvbeherskelse at forvalte en selektiv afskydningspolitik, til gengæld bærer anstrengelserne frugt.

Gamle bukke har store opsatser.

Beviserne for at selektionsjagten giver bonus, findes blandt andet i en meget omfattende videnskabelig undersøgelse fra Danmark af netop forholdet mellem bukkenes alder og opsatsernes størrelse, og svaret er ganske entydigt. Som gennemsnit betragtet er opsatserne størst, når bukken når en alder på mellem fire og seks år. Før denne alder er opsatserne ikke fuldt udviklet, efter seks år begynder returstadiet og opsatserne bliver atter mindre.

Skytten kender svaret.

I praksis bliver undersøgelsens resultater bekræftet af de stærke bukke, der stortrives på Taasinge og Ravnholdt Gods på Fyn. Skønt det er mere end tyve år siden indsamlingen af materialet til undersøgelsen fandt sted, så bliver konklusionerne nemlig bekræftet af Jørgen Rasmussen, der er skytte på Ravnholdt Gods: “Der er ingen tvivl om, at bukkene er størst, når de bliver fire, fem, seks år eller måske endnu ældre.”

Gamle bukke giver stærke efterkommere.

Jørgen Rasmussen har de seneste år været skytte på Ravnholdt og før det på Taasinge under forhenværende Codandirektør Peter Zobels stålsatte ledelse. “Efter Berlinmurens fald er den bedst bevogtede grænse i Europa hegnet omkring Taasinge skovdistrikt, og det giver naturligvis mulighed for at holde øje med de enkelte dyr. Uden for hegningen er bestanden helt skæv; få bukke og mange råer. Godt nok er der ikke noget, der tyder på, at råerne ikke bliver beslået, men det er bare ikke altid de stærkeste bukke, der kommer til. Hvis forholdet mellem bukke og råer er 1:1 så kan man være sikker på, at det er de stærkeste, der beslår råerne. Myrder Du det hele så er det ikke altid de stærkeste bukke, der fører slægten videre. Både på Taasinge og her på Ravnholt lader vi bukkene få lov til at blive fuldt udvoksede, så de kan komme rigtig i brunst og kæmpe om at komme til råerne, og det er en af forklaringerne på de stærke trofæer, vi kan høste her.”

De bedste trofæer.

Hvis man betragter den variation, der er inden for de enkelte årganges opsatser, så vil det springe i øjnene, at gennemsnits størrelsen (den lodrette streg) er næsten lige stor for bukke på 4, 5 eller 6 år, men den højeste score finder man i denne undersøgelse hos en fem år gammel buk. Bukke ældre end seks år falder markant i pointsum. Endelig taler forskellen på et-års bukke og to-års bukke deres eget tydelige sprog. “For at få større trofæer skal der være nogle flere bukke at vælge imellem. Jeg ved godt, at man tit bare skyder bukkene, for så kommer der jo nye til ovre fra naboen, men sådan tænker naboen jo også, og dyrene er altså ikke på træk. De bliver i det samme område år efter år. Hvis alle bare myrder bukkene, så forsvinder de.”

Myter for viderekomne

“I det hele taget er der en masse myter om bukkene, som gør, at afskydningspolitiken efter min mening er helt forkert. Ta´ nu for eksempel knopbukkene. Hvis man ikke har noget imod at skyde en lille seksender, så skal man lade dem være, de skal nok blive til noget, det har jeg selv oplevet. En knopbuk på Taasinge udviklede sig til som 3-årig til at være oppe i sølvmedalje størrelse,” forklarer Jørgen Rasmussen. “En af de andre myter om bukkene er den om, at de store bukke kræver megen plads og jager alle de andre bukke væk. Det passer ikke. Jeg har set mange store stærke bukke inden for den samme hektar. Under hegn ganske vist, men det beviser bare, at de ældre bukke godt kan leve skulder ved skulder.”

Danmarksrekorden.

Selvfølgelig er der ingen regler uden undtagelse, og der er fra tid til anden rekordopsatser på hovedet af blot 2-års bukke. En tidligere danmarksrekord på 172 point er i øvrigt nedlagt på Taasinge under Jørgen Rasmussens regeringsperiode og trofæet blev båret af en blot tre år gammel buk. Ser man på den omfattende undersøgelse i mere generelle termer, tegner der sig imidlertid et klart billede af, hvordan opsatserne udvikler sig år for år.

Opsatsen bliver større år for år.

Som 1-årig får bukken en lille og spinkel opsats, der kun sjældent vil blive bedømt til mere end 80 points. En 2-årig buk får en opsats af god længde, men den er stadig spinkel og let og når sjældent op på 100 points. Det tredje år bliver opsatserne ikke meget længere end året før, til gengæld vokser de i drøjde, de får større vægt og volumen, og det giver flere points. Bukken opnår sin største opsats som 4-årig, hvorefter opsatserne holder denne størrelse i nogle år, for så at blive mindre hos de gamle bukke. Den eftertragtede opsats fortsætter med at tiltage i styrke op til det 6. år, uanset om man måler på opsatsens højde, vægt eller volumen. Især vægt og volumen har stor betydning, når opsatsen skal opmåles.

Hvornår er en buk størst
© huntersmagazine.com DMU

På denne figur er det muligt at se, hvordan volumen af opsatserne tiltager helt op til bukkens 6. år

Bukkeopsatser Figur 3
På figur 3 kan man se at også stanglængden forøges op til det 6. år for så atter at klinge ud. I samme åndedrag er det værd at lægge mærke til, at det så godt som udelukkende er 1-års bukke, der optræder med stanglængder på under 20 centimeter!

Hvornår er en buk størst
© huntersmagazine.com DMU

På figur 4 kan man konstatere at opsatsens vægt er ens for 5-årige og 6-årige bukke, men at minimumsværdien er højest på 6-års bukken, med andre ord forøges vægten helt op til det sjette år.

Lad de unge bukke være!

Jørgen Rasmussen mener at vægten vil fortsætte med at stige også i de følgende år, om ikke for andet så fordi at pandeskallen og hele kraniet bliver tykkere og tungere. “Men det største problem er, at 90% af de danske bukke bliver skudt på deres 1-års fødselsdag. En 30-06 lige på bladet det er, hvad vi giver bukken i fødselsdagsgave. Jeg er overbevist om, at skyder man kun store bukke - altså hvis man generelt kunne blive enige om kun at skyde seksendere - så vil man efter et par magre år, atter nå op på en afskydning, der i antal svarer til det antal bukke man skød før man indførte den selektive jagt. Så der er ikke nogen, der kommer til at skyde færre dyr. Afskydningen vil med tiden blive den samme. Der er sikkert også andre måder at gribe sagerne an på, men den her metode ved jeg virker. Man må have en plan og så holde sig til den.”

      Bukkeopsatsundersøgelse      
Selve undersøgelsen.
Undersøgelsen er gennemført i perioden fra 1.4.1966 til 31.12.1977 og omfatter 1217 danske bukke fra denne periode. Samtlige bukkes alder er blevet fastslået og opsatserne opmålt efter de almindelige gældende regler for trofæopmåling fastsat af Conseil International de la Chasse (CIC) - Det Internationale Jagtråd. Undersøgelsen er foretaget af Finn Kristoffersen og Johnny Lund Jeppesen for den statslige forskningsinstitution der dengang hed Vildtbiologisk Station. I dagens Danmark svarer det til en del af Danmarks Miljøundersøgelser. Resultaterne af dette videnskabelige arbejde er første gang offentliggjort i 1980 i heftet; Danske Råbukkeopsatser 1966-1977 - Danske vildtundersøgelser, hefte 33. Alle statistiske illustrationer stammer herfra. Der har ikke siden været gennemført en tilsvarende og lige så omfattende undersøgelse i Danmark af forholdet mellem opsatsens størrelsen og bukkens alder.

Se hele undersøgelsen.

Fakta om points.

Hele opmålings- og pointsystemet gør det muligt at sammenligne trofæerne mod hinanden ved at trofæets størrelse eller lødighed udtrykkes med et enkelt tal - en pointssum. I 1952 fastsatte Conseil International de la Chasse et la Conservation du Gibier (Det Internationale Jagtråd ofte forkortet til CIC) i dokumentet Formules pour l´apprécitation des trophées reglerne for hvorledes de forskellige trofæer skal opmåles. I dette målesystem tildeles der endvidere medaljer af enten bronze, sølv eller guld efterhånden som pointssummen stiger. For den europæiske råbuk (Capreolus capreolus) vedkommende ser medaljelisten sådan ud:
Bronze 105 points
Sølv 115 points
Guld: 130 points.

Opmåling.

De fleste hjortearters opsatser er relativt komplicerede at opmåle, og man får først en præcis pointssum når opmålingen er foretaget af en af de efterhånden mange autoriserede trofæ-opmålere. I tilfældet med råbukken indgår endvidere en vurdering af opsatsens skønhed. En række tests viser i øvrigt, at der ikke er stor forskel på hvordan skønheden vurderes af de forskellige opmålere.

Tørre trofæer.

Før opmålingen skal opsatsen tørre i ca. 3 måneder, og kraniet skal være gennemskåret således at øjenhulerne lige nøjagtig er brudt, ellers bliver der fradraget i vægten. Målingerne og vurderingerne af bukkeopsatsen er som følger:
Middelstanglængden (længden af de to stænger divideret med 2) x 0,5
Vægt i gram x 0,1
Volumen af opsatsen i cm3 x 0,3
Skønhed:
Farve Max 4 p
Perler Max 4 p
Rosenkranse Max 4 p
Udlæg Max 4 p
Sprossernes ender Max 2 p
Tillæg for regelmæssighed og skønhed Max 5 p
Fradrag for uregelmæssighed Max 5 points.

Bestand og udvikling.

I dag findes rådyret over hele landet, de fleste steder i talstærke bestande. Men så sent som i slutningen af 1800-tallet var bestanden af rådyr udryddet mange steder. Efter det forrige århundredeskifte begyndte bestanden langsomt at brede sig, og helt op til omkring 1940 var der stadig landsdele, hvor der ikke fandtes rådyr. Siden 1970 har antallet af rådyr været kraftigt stigende og det har selvfølgelig også givet sig udslag i øget jagtudbytte. En af grundene til denne vækst er jægernes forståelse for, at jagtudbyttet ikke må overstige, den årlige produktion af lam i bestanden, og fordi der generelt passes godt på de voksne råer. De sidste ti år har bestanden udviklet sig yderligere, og rådyret er i dag så talstærkt som nogen sinde. En af forklaringerne herpå er dyrenes forbedrede adgang til føde i kraft af stigende landbrugsarealer med vintergrønne og braklagte marker. Samt det faktum, at rævebestandene i Jylland og på Bornholm har været stærkt faldende i samme periode. Kilde: DMU

Jagtens betydning for bestanden.

Når rådyrbestanden har kunnet udvikle sig så gunstigt gennem det sidste århundrede, er det fordi jagttrykket aldrig har været for højt. Men forskerne på DMU spår, at bestandens fremtidige udvikling vil afhænge af hvordan afskydningen tilrettelægges i fremtiden. Hvis ikke den hidtidige sammensætning af jagtudbyttets køns- og aldersmæssige fordeling ændres, vil bestanden sandsynligvis blive reduceret på grund af en faldende nettoproduktion af lam og en stigende naturlig dødelighed. Det der skal til for at råvildtet kan fortsætte med at udvikle sig, er en mere balanceret afskydningspolitik, hvor der tyndes lidt mere ud blandt råer og lam og samtidig bliver plads til, at bukkene kan udvikle sig og nå en fornuftig alder hvor de kommer i fuld brunst.

Jagtudbytte.
I sæsonen 1993/94 var der 48% bukke, 18% råer og 34% lam i jagtudbyttet. Mere end 80% af bukkene blev nedlagt under sommerjagten, og knap 60% af sommerbukkene blev nedlagt i maj måned. Det samlede efterårsudbytte var fordelt med 32% i oktober, 41% i november og 27% i december. Alle sommerbukkene og en tredjedel af det samlede efterårsudbytte blev nedlagt med riffel, resten med haglgevær. Kilde: DMU