Spray eller kugler

Spray eller kugler

Selvforsvar.

Indrømmet, det er næppe et stort problem for ret mange danske jægere: Det der med at skulle sikre sig mod angribende bjørne. På den anden side, så kommer vi jo fra tid til anden til bjørneland i Sverige og måske også andre eksotiske steder, så det er måske ikke helt ude i skoven, at have en plan klar i baghovedet.

På Netnatur skriver Per Kauffmann disse dage om en amerikansk undersøgelse af bjørneangreb. Den er god at blive klog af, og kan findes her Hanbjørne er langt farligere end hunbjørne med unger.....
Imidlertid anbefaler Kauffmann samme sikringsmodel som den forsker, der i årtier har rådgivet om bjørneangreb i Nordamerika, og begge parter synes at overse et alt over skyggende problem: Vinden.

Analyse.

For anbefalingerne er, at ty til peberspray hvis bjørnen kommer meget tæt på. Det er sådan set et glimrende råd, hvis man er i rygvind eller det er vindstille. Men er der blot en svag vind mod en selv, så vil man lynhurtigt have bragt sig selv i en situation der er endnu værre end udgangspunktet. For straks efter man har sendt en dosis peberspray ud i atmosfæren, får men hele ladningen lige i hovedet. Resultatet vil uværligt blive, at man nu tumler blændet og stortudende rundt omkring bjørnen.
Derfor er det bedste råd fortsat at holde afstand til bjørnen, uanset om den er brun, sort eller hvid.

Forholdsregler.

Bjørne tiltrækkes af bevægelser og især af lugte. Ens egne bevægelser kan man ikke gøre ret meget ved – vi skal jo bevæge os derude. Til gengæld kan man gøre en hel del ved alle de lugte man selv og især ens madvarer og affald udsender.
Fra nordamerikanske eksperter lyder det blandt andet, at man skal forsegle sit affald så det ikke lugter, og hvis man laver mad over åben ild eller på grill, skal man sørge for at brænde fedt og olierester af, når man er færdig med at stege, for disse lugtstoffer bliver bragt mange kilometer omkring af vinden, og vil virke som en stor fed klokke, der ringer bjørnene til samling lige omkring dit madblus.

Når bjørnen kommer.

Ser man en bjørn i det fjerne, så nyd synet, og vær klar til at holde den på afstand: 50-100 meter bør være grænsen. Kommer bjørnen tættere på skal den skræmmes væk, og støj er et glimrende våben i den sammenhæng.
Er man i omgivelser hvor signalblus ikke udgør en egentlig brandfare kan sådanne også anvendes med ret gode resultater, og hvor bestialsk det end forekommer at være, så skal man forsøge at ramme bjørnen med signalskuddene.
Råb, skrig, slå stegepanderne mod hinanden eller kast dem efter bjørnen. Gør alt hvad du kan, for at få den til at vende om. Blive forskrækket. Skyd et par skud for larmens skyld (og sørg for at kuglerne ikke suser omkring til fare for andre).
Kort sagt. Send bjørnen væk. Skræm den. Inden den kommer helt nær. For det er hjernedødt at lade en bjørn komme så tæt på, at man tror, at man kan skræmme den væk med peberspray – er man kommet så galt af sted, vil alle de danske bjørneforskere jeg kender foretrække noget langt mere hårdtslående – eksempelvis en 30-06 eller en .44Mag.
De virker hver gang – selv i modvind.