Spanske vildsvin

Spanske vildsvin

Veléz Blanco.

I det sydøstlige Spanien i Almeria-provinden i Andalusien ligger en lille bjerglandsby som bebos af omkring 2200 sjæle. Den hedder Veléz Blanco, er smukt beliggende på en bjergside og øverst knejser den gamle fæstning, der bære tydelig vidnesbyrd om områdets arabiske fortid.
Kommunen ejer et bjergrigt og yderst naturskønt område på omkring 440 kvadratkilometer, hvoraf en ganske stor del er udlagt som nationalpark.
Bjergene har ikke den helt store brugsværdi, forstået på den måde, at der kun er begrænset landbrug på den nederste del af bjergskråningerne, hvor man dyrker mandler. Resten er vild natur, som huser en fin bestand af mankefår, nogle få ibexer og et ukendt stort antal vildsvin.
I gennem de senere år har kommunen forsøgt at lokke turister til med ganske traditionelle midler som fremragende gastronomi, rekreativ natur og charmerende landsbymiljø. Uden stor succes.
Byrådet og borgmesteren har derfor længe ledt efter flere attraktioner, og efter nogen betænkningstid indgået en flerårig kontrakt med den spanske jagtoperatør IberHunting om at udvikle jagten på de kommunale terræner.
Siden efteråret har Antonio Teruel, som ejer og driver IberHunting, været travlt beskæftiget med at få de nye visioner om kommunal jagt og tilrejsende jægere til at lykkes. I første omgang med guidet trofæjagt på mankefår og i løbet af efteråret og langt ind i januar med stadig større drivjagter.

Drivjagt for fuldt udtræk.
Den sidste weekend i januar løb det hidtil største arrangement af stablen. En drivjagt på vildsvin og mankefår med deltagelse af ikke færre end 93 jægere fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Østrig, Schweiz og Spanien.
Organisationen var omfattende, og det var da heller ikke alt der klappede perfekt. Men det overordnede indtryk var faktisk imponerende.
Den første dag var den vanskeligste. Dagens såt denne lørdag var på omkring 700 hektar. Skytterne placeret rundt om hele området, med en kæde midt gennem den centrale del – vel i ly af klipper og natur, så de ikke var i fare for at blive beskudt.
Skyttekæderne på typisk 20 mand sættes møjsommeligt og nøjagtigt af en for en. På opmærkede poster med fine soigneringer af omgivelserne, for at sikre optimale oversigts- og skudforhold.
Såten begynder nede i cirka 1200 meters højde og de øverste skytter placeres over trægrænsen oppe i knædyb sne i hen ved 1700 meters højde. For nogle skytter var den stejle opstigning en hård prøvelse, og det store opbud af skytter og professionelle jægere lignede snart en bjergetape i Tour de France, hvor de svageste bare rutscher ned gennem feltet, for til sidst at blive hægtet helt af.
På signal fra et kanonslag gik hundefolkene i gang. Fra hvert deres hjørne af såten, drev de ind til midten og i en bue tilbage til deres udgangspunkt. Højlydt signalerende til deres hundepak på 20-30 stykker – og vel i lige så høj grad for at gøre skytterne begribeligt hvor skud ikke er tilrådeligt.
Pludselig dukker et vildsvin forsigtigt frem. Står stille i en tykning, og skal bare lige bevæge sig nogle meter længere frem, så har jeg frit skud....
Læs resten af den beretning – her på HuntersMagazine i næste uge.

Læs også Spanske svin og danske debutanter.