Skydeskolen - Bagduer

Skydeskolen - Bagduer

Claus Christiansen klar på flisen til bagduerne.

I de kommende uger vil Claus Christiansen og Jens Chr. Gammelvind vise hvordan man kan blive en bedre haglskytte.
Det vigtigste når man skyder med haglgevær er at ramme. En masse skytter har lært denne kunst på vidt forskellige måder, og det der virker for den enkelte, skal man selvfølgelig ikke lave om på.
Claus og Jens Chr. har imidlertid sat skydningen i system, og hvis man støder på problemer i løbet af træningen på skydebanen eller under jagterne, kan man sikkert hente hjælp på disse sider.
Både Claus og Jens Chr. er erfarne jægere og konkurrenceskytter med topresultater.

Mesterøje og geværet

Forrige lektion handlede om hvordan man finder sit mesterøje, og om hvordan man finder frem til hvor langt geværet skal være og om balancen ligger rigtig i haglgeværet.
Den danske tv-station dk4 sender hver fjortende dag Jagtmagasinet, hvor Jens Chr. Gammelvind gennemgår de samme lektioner som kan læses på disse sider.

Venstre håndstilling
© huntersmagazine.com
2002, Steen Andersen

Mesterskytternes foretrukne greb om forskæftet. Pegefingeren peger i løbets retning.

Håndstilling - forskæfte

Størstedelen af de haglskytter der opnår store resultater til konkurrencerne holder på denne lidt specielle måde om forskæftet. Det tager nok et par hundrede skud at vænne sig til denne håndstilling, men efterhånden kommer den til at føles meget naturlig.
Mange skytter placerer en lille form for markering på den plet hvor pegefingerens spids skal være, så håndgrebet altid er det samme.

Håndstilling – bagskæfte

Uanset om man har pistolgreb eller ej på bagskæftet, skal grebet være ude på siden. Forstået på den måde, at underarmen skal følge ydersiden af bagskæftet, ikke oversiden.
Hvis man holder for lagt oppe på bagskæftet, får man vanskeligere ved at kaste geværet til kinden i en ubesværet bevægelse.

Tørtræning

Såvel håndstillingerne som selve kastet til skulderen kan – og bør – tørtrænes så ofte som muligt.
Konkurrenceskytterne tørtræner så godt som hver eneste dag – i timevis.

Jagtbane
© huntersmagazine.com
dk4

Skematisk fremstilling af jagtbanen.

Jagtbanen

Rundt om i landet findes der en del såkaldte jagtbaner.
De er opstået i forbindelse med debatten om jægernes evner – eller mangel på samme – til at ramme ordentligt i sidste halvdel af halvfemserne.
Jagtbanen er et rent dansk fænomen, og består af fire standpladser hvor man skyder henholdsvis bagduer, spidsduer, højre- og venstre sideduer.
En serie består af 24 eller 40 duer, med et antal dubleer.

Bagduen

På jagtbanen flyver bagduerne ret væk fra skytten.
Afstanden til kastemaskinerne er 10 meter, og duen er let stigende.
Når man beskyder duen mens den stadig er stigende skal den skydes i toppen.
Standpladsen udgøres som regel af en flise, og første vigtige forudsætning for at ramme er at have jordforbindelsen i orden – fodstillingen har stor betydning for præcisionen.

Fodstilling - bagduer
© huntersmagazine.com
2002 Steen Andersen

Fodstillingen set forfra, fra den retning som skytten skal skyde i.

Skytten placerer sig fremme på flisen.
Hvis man forestiller sig, at skytten står inde i en stor urskive, så skal skyderetningen være kokken 12.
Højrehåndede skytter sætter venstre ben forrest, så det peger cirka klokken halv et.
Der skal være en halv fodbrede mellem hælene og højre fod skal pege cirka kokken tre.

Den stigende due skal skyde i toppe. Manipuleret foto.

Klarstilling og skud

I udgangspositionen peger geværet lige hen over kastemaskinen, og kolben er fri under armen.
Når man kalder duen ud, hæves geværet til skulderen i en glidende bevægelse, som hæver kolbe og løb samtidig – ingen vuggende bevægelse, som er en klassik fejl.
Når geværet er i anslag løftes løbet op til overkanten af duen og der trykkes af.
Så snart man har styr på denne teknik, falder bagduerne ned hver gang.