Skudt i hovedet

Claus Søgaard Rasmussens egne billeder fra Facebook hvor han omtaler episoden.

Blev skudt i hovedet i søndags. Det er sgu rigtig nok,” sådan indleder Claus Søgaard Rasmussen sin beretning på Facebook, og uddyber hvordan han for få dage siden fik et nedladet projektil i kaliber .22 i hovedet.
Sagen har været omtalt i diverse medier i går, og spekulationerne går på, hvorfra det løsgående projektil stammer.
Jens Ulrik Høgh fra MitJagtblad.dk er en velanskrevet ballistisk ekspert, og han har følgende vurdering af hændelsesforløbet og den tilhørende sikkerhed:

Rågeregulering.
Claus Søgaard Rasmussen er blevet ramt af et nedfaldende projektil fra en kaliber .22 salonriffel. Rifler af denne type bruges (som bekendt) først og fremmest i forbindelse med træningsskydning og regulering af skadevoldende vildt - herunder rågeunger i rågekolonier. Netop nu er det sæson for denne rågeregulering og der er derfor meget stor sandsynlighed for, at projektilet er affyret under en sådan regulering.

At dømme efter billederne af skaden, er projektilet faldet næsten lodret inden det ramte offeret. Dette betyder at projektilet også er affyret op i luften, hvilket yderligere styrker sandsynligheden for, at skuddet er afgivet under rågeregulering. Af sårets vinkel kan retningen udledes nogenlunde præcist.

Godkendt sikkerhed.
Stammer projektilet som antaget fra rågeregulering, har jægeren, som har affyret det, faktisk handlet i god tro. Det er nemlig almindelig udbredt og sikkerhedsmæssigt godkendt praksis at skyde med salonrifler i dette kaliber i bymæssig bebyggelse så længe skuddene affyres i en vinkel, som er større end 60 grader fra vandret. På den måde falder projektilerne til jorden med samme hastighed, som hvis de f.eks. blev tabt af en flyvemaskine. Typisk vejer disse små projektiler i omegnen af 2,5 g.

Det var teknikere fra Hærens Kampskole, som i sin tid vurderede sikkerheden omkring skydning med salonrifler i forbindelse med rågeregulering i trækroner uden kuglefang. De fandt denne praksis forsvarlig under henvisning til, at disse nedfaldende projektiler ikke udgør nogen reel fare for menneskers liv eller førlighed (øjne undtaget). Hvor ubehagelig denne sag end måtte føles for offeret, må man sige, at sikkerhedsvurderingen holdt stik - han var objektivt set ikke i livsfare - men han kunne, som han selv er inde på, have mistet et øje.

Der er nok ingen tvivl om, at denne ulykke vil give fornyet fokus på sikkerheden omkring regulering af skadevoldende vildt i byerne. Livsfare eller ej, så er det er nok de færreste, som vil lægge hovedbund til sådan en oplevelse. Heldigvis findes der tekniske alternativer, som burde kunne øge sikkerheden yderligere.

Læs hele Claus Søgaard Rasmussens beretning
- som er blevet delt næsten 6.000 gange.