Skånsk bondejagt

Skånsk bondejagt

Kombinationsvåben. Hvis man ikke har det hele i et, så må man tage to våben med ud på post – det kostede et smaldyr. Af Steen Andersen.

Skåne.

Blot en halv times kørsel fra Helsingborg møder vi venerne fra de mange års elgjagt. Normalt ses vi kun den ene gang om året, og det er jo lidt ærgerligt, så de gode skåninge har taget initiativet og inviteret til hvad de selv kalder for en typisk skånsk bondejagt. Det er begyndelsen af november. Vi er sådan cirka halvt af hver. Fem danskere og lige så mange skåninge. Dagen begynder med kaffe og ostemadder under et halvtag med en åben pejs. Stemningen og gensynsglæden er i top.

Drev fra begge sider.

Her er tale om en form for drivjagt hvor vi må skyde ræv, hare, råvildt og vildsvin. Hundene slippes i hver sin ende af drevet og driverne bevæger sig så frem mod hinanden. Skytterne er placeret langs såten og i visse situationer i tårne inde i selve såten. Hundene driver med hals, og der kommer hurtigt bevægelse i skoven.

Smaldyret.

Allerede få minutter inde i den første såt kommer hunden halsende lige ned mod det tårn hvor jeg har sat mig til rette med riflen i hænderne. Tårnet er placeret inde i selve såten og jeg kan fra den ophøjede position se to af skytterne ude på vejen i såtens udkant. Hunden kommer nærmere, og jeg rejser mig med riflen klar. Kikkerten er skruet ned til laveste forstørrelse. Først ser jeg en enlig rå, og derefter hunden der kommer ud af den tætte lave granskov foran mig men så langt væk fra råen, der nok er et smaldyr, at hunden ikke får øje på den eller færd. Hunden løber i en anden retning, og råen fortsætter lige hen mod tårnet.

Intet kuglefang.

Råen står tydeligt i kikkertsigtet på en forhøjning i landskabet, og det gør den blå himmel bag råen også. Der er maksimalt tyve meter til smaldyret og absolut intet kuglefang, da jeg bliver klar over at jeg må have sat riflen fra mig og byttet den om med haglgeværet. Langsomt sænker jeg Sakoen, mens råen kommer stadig tættere på. Det er helt tydeligt, at havde jeg haft muligheden for at skyde med hagl i dette sekund, så havde jeg leveret råen så nemt som ingenting. I stedet må jeg i slowmotion arbejde på at skifte våben uden at frembringe den mindste lyd.

Den anden skytte.

Råen går lige under tårnet på det tidspunkt hvor jeg slet ikke har et våben i hånden. Til gengæld kan jeg tage haglgeværet til mig i en fart, og er klar til skud da råen kommer ud under tårnet. Men nu står den bagligt, og går op på en lille forhøjning mellem mig og den tætte granskov.
Ud af øjenkrogen kan jeg se, at min nærmeste nabo hæver sit kombinationsvåben. Afstanden mellem dyret og ham er omkring 70 meter, så hvis han vil bliver med kugle. Et spændende øjeblik for overalt på jorden ligger der store fjeldblokke der kan få en opspringende kugle til at flyve i en hvilken som helst retning - også over i hovedet på mig….

Lange minutter.

Råen står med hele bagpartiet vendt mod mig og sikre i uendelige minutter. Dyret har hele tiden opmærksomheden rettet over på naboposten, og skal kun vende sig en smule før jeg kan få et fornuftigt sideskud. Der er masser af tid til at stå og mærke pulsen hamre af sted. Der er også god tid til at iagttage sådan et dyr der er agtpågivende men stadig så meget i kontrol, at kræfterne ikke bliver spildt på panisk flugt. Sådan et dyr kan stå helt stille, som frosset midt i en bevægelse. Kun ørene er i konstant bevægelse.

Chancen der forsvandt.

Uden nogen tydelig grund sætter råen sig pludselig i bevægelse og bevæger sig i en ret linie væk fra mig. Over til den tætte skov. Naboen har atter sit kombinationsvåben til skulderen, men forklarer senere at han slet ikke havde kuglefang og brugte sigtekikkerten til at analysere skudchancen. Dyret forsvandt fuldkommen uantastet tilbage hvor det kom fra og lod sig ikke se mere, heller ikke selvom den ene driver kom ud af skoven et øjeblik senere.

En enkelt hare.

Kort efter kommer en hare hurtigt gennem vegetationen og løber også lige under tårnet. Da den kommer ud på den anden side er jeg klar til et hurtigt skud og fælder den uden yderligere vanskeligheder. En hare fra et tårn! Det er også en helt ny oplevelse.
Efter såten er der tid til at tænke yderligere over hændelsen med råen. Det er klart, at på denne form for jagt skal man have hagleren klar til skud som første prioritet, så kan man altid skifte til riffel hvis vildtet kommer for langt væk.

Skånsk bondejagt
© huntersmagazine.com
2004, Steen Andersen

En enkelt gang måtte den ene driver tage en pejling på sin fint arbejdende hund, som løb meget langt med et spring råvildt.

Flere harer.

Dagen fortsætter og det gør de skånske dobbeltdrev også. Der er mange harer, og fra den næste post i endnu et tårn, fælder jeg en til, som såmænd også løb lige under tårnet. Svin så vi kun sporene af inde i de dunkle skove, og der blev i alt nedlagt fem harer og en enkelt kanin.

Skånsk frokost.

Også maden er anderledes. Svensk ærtesuppe – der til forveksling ligner en grøn version af de gule ærter – med smurte boller med ost til. Dertil serveres kold øl og skoldhed punch.