Problemer med Blaser R93

Problemer med Blaser R93

En leverandørfejl giver i disse timer Blaser store problemer.
Fabrikken i Tyskland har konstateret, at dele af aftrækkersystemet muligvis ikke er produceret i rustfrit stål som det ellers var foreskrevet. Det kan i ekstreme situationer føre til, at aftrækkeren blokerer i bundpositionen efter et skud, og at riflen derefter vil gå af ved genladning.

Den danske importør blev bekendt med problemet i går aftes og har netop modtaget instrukser for hvordan problemet skal løses.
Alle Blaser R93 rifler skal indleveres til forhandleren, som afmonterer aftrækket og fremsender det til kontrol hos importøren.
Hvis der er tale om et fejlbehæftet aftræk udskiftes det, hvis aftrækket er i orden får det et særligt mærke.
Blaser og Guntex beklager generne, og fabrikken har straks givet en ekstra garanti på samtlige R93 rifler på 10 år fra dato, uanset hvornår riflen er indkøbt.