Nyttesløst

I går søndag den 17. januar fulgte DR3 med på en kombineret tryk- og drivjagt. LIVE. Fra klokken 09.30 og tre timer frem.

En teknologisk kraftpræstation som det er helt rigtigt at DR kaster sig ud i, og med lidt knas på linjen hist og her kan man konstatere, at udsendelsen ud fra et teknisk synspunkt var en succes. Vi fik det hel med, om end i en rystende programføring af studieværten og live-værten ude på location.

Den redaktionelle side af sagen kunne der være mange grunde til at kaste sig ud i kommentarer af. Men nytter det noget?

Ville det ændre det mindste, hvis jeg skrev en perfid svunget sekvens om at de indkaldte kommentatorer ikke var specielt godt castet til opgaven. Kunne det ændre noget at påpege, at ideen med at lade en pensioneret professionel jæger fra New Zealand – som først har fået dansk jagttegn for nyligt, og som sluttede sin aktive professionel karriere længe før Danmarks Jægerforbund blev en organisatorisk realitet – kommentere den danske jagt side om side med en behjertet nyjæger lidt svarer til at lade Troels Kløvedal og en ungsejler fra Ishøj jolleklub kommentere årsregnskabet fra Mærsk?

Ville det ændre det mindste at besvære sig over, at disse tre timer med flerkamera fokus på den udførte danske jagt for det meste savnede konkret indsigt og formidling af de relevante detaljer?

Kunne det være til nogen hjælp at foreslå, at det havde været endnu bedre hvis man i studiet havde haft i det mindste blot en enkelt erfaren dansk jæger, som på en forståelig måde kunne forklare forskellen på hagl og kugle, kuglefang og vildskud, såter og remisser?

DR3s juvenile ankerpersoner med taleret og pligt til kameraet bekendtgjorde fra udsendelsens start – og gentagne gange under vejs – at de ikke viste det mindste om jagt. Det er et godt udgangspunkt for formidling, og for at stille de rigtige spørgsmål. Og det gjorde de to værter sådan set også, men de der skulle svare på de mange glimrende spørgsmål havde ikke den fornødne dybe indsigt i de jagtfaglige emner, og det er ikke de medvirkendes skyld. Det er alene et ansvar som påhviler den redaktionelle tovholder på ethvert projekt af denne art, og i gårsdagens tilfælde glippede kvaliteten af det redaktionelle forarbejde fælt. Men giver det mening at besvære sig over det?

Gør det noget bedre at fundere over, om det mon er lykkedes for DR at skille sig af med alle de voksne, erfarne og kritiske redaktører som institutionen i årtier har lukreret på og erstattet dem med yngre skærmkræfter og en hær af DJØF’ere, med det resultat til følge, at der ikke længere er tryghed og sikkerhed for at kvaliteten af det redaktionelle arbejde er så toptjekket som netop en statsfinasieret tv-mastodont burde være garant for?
Nej vel?

Det rykker ikke det mindste – så jeg lader være.