Mystiske aber

Mystiske aber

Dybt inde i den Demokratiske Republik Congo har forskerne fået kontakt med en abeart eller blandingsrace, som ikke tidligere er blevet beskrevet.
Muligvis er her tale om noget så sensationelt som en helt ny art, skriver Animal News Center, eller også er de store aber en hidtil ukendt krydsning mellem gorillaer og chimpanser.

DNA-undersøgelser

De mystiske aber er omkring 180 centimeter høje – samme højde som en gennemsnitsdansker – og har fødder der er omkring 5 centimeter større end de almindelige gorillaers fødder.
Mens kroppen mest af alt ligner en almindelig gorillas så er deres hoveder fladere end andre abearters og har samme karakteristika som chimpansers ansigtstræk.
Nu skal DNA-analyser af de store abers ekskrementer afsløre, om her virkelig er tale om en helt ny abeart, eller om der findes en anden naturlig forklaring på, at disse dyr aldrig tidligere er blevet observeret.