Muntjac er fredet

Den asiatiske muntjac er en sand mester i tilpasning, og derfor kan den nemt etablere sig i Danmark, hvis den får lov.
Arkivfoto af
Reeves's muntjac(Muntiacus reevesi), som er den art der findes i Storbritannien. Ingen ved endnu hvilken en af de 12 forskellige arter af muntjac det er, der er set i Danmark.

Muntjac i Danmark.
I fredags kunne DR berette om fundet af en muntjac-hjort omkring Rørbæk ved Nørre Snede i Midtjylland. Det er imidlertid ikke første gang, at en muntjac har fundet vej til Danmark. Ifølge Naturstyrelsen har der igennem de sidste to år været flere observationer af muntjac i Jylland.
Den lille hjort, der oprindeligt stammer fra Taiwan og Kina, har allerede demonstreret sine evner til at trives i Nordeuropa, hvorfor dens tilstedeværelse i Jylland bliver taget alvorligt. Og fordi Muntjac-hjorten er kategoriseret som en invasiv art, er dens udbredelse i Danmark ikke ønsket.

Uønsket, men ikke jagtbar.
Som jagtobjekt er en muntjac en interessant hjort at jage, da den med sine hurtige og flygtige bevægelser, lille størrelse og markante udseende adskiller sig fra de andre hjortearter. Til trods for dette, er det ikke tilladt for jægere at nedlægge dem, i hvert fald ikke ved første øjekast.
Jacob Friis er koordinator på vildtregulering i Naturstyrelsen og fortæller, at muntjac-hjorte ikke er nævnt i vildtskadebekendtgørelsen, som en af de arter man må regulere året rundt. Derfor skal man indtil videre søge om en særskilt tilladelse til at efterstræbe en dansk muntjac.
”Hvis der kommer en situation, hvor der kommer flere og flere hjorte, så kan det være, at man skal lave bekendtgørelsen om til at indbefatter muntjac-hjorten, således, at det bliver tilladt at regulere dem uden foregående tilladelse”, fortæller Jacob Friis.
Indtil videre er der dog tale om et meget lille antal. Sidste år var første gang muntjac-hjorten blev observeret i Danmark, og også første gang, at der blev givet reguleringstilladelse. Sidste år blev der indberettet to individer i alt. I år er der endnu ikke tal på, hvor mange tilladelser der er blevet givet.

Hvordan er de kommer hertil?
Det vides ikke, hvor de danske kommer fra. De lever ikke frit i kontinental Europa, og derfor vurderer Jacob Friis, at de må stamme fra udslip fra dyrehaver og hjortefarmer enten fra Tyskland, Polen eller sågar Danmark.