Mountain reedbuck

Mountain reedbuck

Bjerg rørbuk Redunca fulvorufula
Engelsk: Mountain reedbuck
Fransk: Redunca de montagne
Tysk: Bergriedbock
Spansk: Bohor de montana
Afrikaans: Rooiribbok
Setswana: Mofele o mohibidu

ZOOLOGI.

Bjerg rørbukken, eller mountain reedbuck som de fleste danske jægere kalder dette smukke dyr, er nært beslægtet med den almindelige rørbuk – common reedbuck - og med den sjældne western mountain reedbuck. I modsætningen til den almindelige rørbuk, som er tilpasset livet på det åbne græsland, finder man mountain reedbuck i forbindelse med bjergformationer og klippefyldte områder i øvrigt. Ligeledes i modsætning til den almindelige rørbuk lever bjerg rørbukken i mindre flokke.

Jagt på mountain reedbuck.

Både drivjagt og pürsch er fremragende jagtmetoder, som jo rummer hver sin charme og mulighed for udfordringer og overraskelser. Drivjagter tilrettelægges som regel således, at driverne forsøger at presse vildtet ned ad bjergene og frem til skytterne. Pürschjagten foregår helt traditionelt og giver de fleste chancer morgen og aften, idet mountain reedbucken er dagaktiv omen den raster i den værste middagshede.
Et godt tommelfingertip er, at holde øje med bukkens øre. Hvis hornene er højere end ørene, er der tale om et stærkt trofæ, og med mountain reedbuck er der ikke tid til at tøve...

Reproduktion.

Hunnen sætter et enkelt lam. Det kan ske på alle tider af året men fødselsintensiteten er højest om sommeren – i december. Et nyfødt lam vejer i omegnen af tre kilo.
De unge hunner bliver kønsmodne i en alder af omkring 15 måneder, og når samme størrelse som de voksne individer omkring 2-års alderen.

Mountain reedbuck
© huntersmagazine.com
2008, Steen Andersen

Forekomst af mountain reedbuck.

BIOLOGI.

Mountain reedbuckken er slank og meget elegant når den i ofte høj fart bevæger sig op og ned ad bjergskråningerne. Farven er lysegrå i retning mod det rødllige og pelsen blød og noget vatagtig. Bugen og undersiden af halen er hvid. Under øjnene findes tydelige kirtler. Hovedet og skuldrene er rødligt-brune.
Kun hannerne har horn, korte fremadbuende og ringede horn, som forekommer at være stærke og store ved baserne.
Føden udgøres primært af græs og nye undersøgelser påviser, så mountain reedbucken er bedre til at udnytte fødens bestanddele end eksempelvis de får og geder som også jævnligt sendes på græs i mountain reedbuckens habitat. Overfladevand er en forudsætning for denne arts tilstedeværelse på reviret.

Flokdyr.

Maountain reedbucke forekommer ofte i mindre flokke på typisk tre-frem dyr inklusiv en dominerende og reproducerende han. De unge hanner danner bachelor flokke. I den tørre årstid flokkes dyrene i op til 30-tallige grupperinger.