Miljøministeren væltet

Pakken vedtages.
Eva Kjer Hansen har i snart et par uger været under stærk beskydning fra såvel venner som fjender på Christiansborg.
I dag viste det sig så, at hun har flere fjender end venner, da Det Konservative Folkeparti valgte at trække tæppet væk under ministeren med en mistillidserklæring.
Statsminister Lars Lykke Rasmussen holder møde med blå blok klokken 21.00.
Spekulationer om det er hele regeringen vælter afvises af iagttagere på nuværende tidspunkt. Men miljøministeren er fortid.

Ministeren bliver altså fældet på grund af fejl i processen. Men landbrugspakken vedtages på torsdag, lovede formanden for Det Konservative Folkeparti her til aften.

Landbrugspakken er blevet kritiseret for at være til gene for miljøet. Det afviste Eva Kjer Hansen inderligt, men hun blev underkendt af en række førende miljøforskere.

Ministeren har med andre ord ikke talt sandt om landbrugspakkens effekt. Effekten af den er ikke grøn, som ministeren ellers har fastholdt. Men da der ikke bliver ændret på pakkens indhold, så bliver slutningen på denne sag, at landbrugspakken består mens ministeren forgår.