Lovende debut

Lovende debut

Hillerød.

Det hele tog sin begyndelsen fredag klokken 13.00. På dette tidspunkt stod en lille skare af jægere allerede og ventede på at få mulighed for at betale de 90,- kroner som gav adgang til de cirka 90 udstillere inde i Frederiksborg Centeret tre store haller. Allerede her i eftermiddagssolen var det klart for arrangørerne, at interessen var stor, og at publikum var glade for messens omfang, indhold og diversitet.
Lørdag og søndag blev denne tendens bekræftet, og da messen lukkede i går eftermiddags klokken 17.00, var alle meget tilfredse.
De cirka 5.000 besøgende og vist alle udstillerne var glade for weekenden. Der havde været stor søgning på de mange favorable messetilbud, og handlen gik livligt.
En del udstillere udtrykte endda deres uforbeholdne begejstring for arrangementet, publikums dedikation og for de resultater som de kunne tage med sig fra Hillerød.
Konklusionen er derfor entydig. Messen, som var arrangeret af jagtmagasinet JAGT, Vildt og Våben, blev en succes og den kommer igen.