Kudujagt

I Sydafrika findes kuduen i to forskellige varianter, og i programmets løb nedlægges der en af hver – her den største af dem fra landets nordlige provins.

Sydafrika.
Denne dugfriske udgave af Jagtmagasinet er optaget på to forskellige sydafrikanske lokaliteter for mindre end en måned siden. Først jages der på et 6.000 hektar stort revir i Eastern Cape, hvor der fældes en stærk kudu i et enkelt spektakulært skud.
Skuddet er mindeværdigt af mindst to grunde. For det første er det et skud på 255 meter til en kudu der står spidst på.
For det andet er skuddet filmet med et særligt superslowmotion-kamera der eksponerer 200 billeder i sekundet, og det betyder at det er muligt at se lufttrykket foran projektilet og på den måde følge de næsten to sekunder det i superslow tager den 13 gram tunge kugle at nå frem til kuduens brystkasse.

Se trailer.


Limpopo.

For sammenligningens skyld tager Jagtmagasinet derpå til Sydafrikas nordligste provins – Limpopo – og fælder også her en stærk kudu.
Denne gang i den knastørre bush, hvor pürsch er tæt på at være en umulighed, og hvor skuddene er korte og hurtige. I denne omgang med chef-PH Herman Lubbe’s skulde som klippefast skydestok.
Jagterne er arrangeret af Matswani Safaris, som længe har været stærkt repræsenteret i Limpopo og nu har suppleret udbuddet med et par sikre revirer i Eastern Cape.

Kuduer.
Kuduerne er store antiloper med spiralsnoede horn. På trods af en kampvægt i nærheden af de 300 kg. er de grå dyr i stand til – nærmest – at forsvinde ude i vegetationen. Samtidig er de flygtige, forsigtige og frygtelig agtpågivende, og det giver selvfølgelig stjernestatus i enhver jægers univers, og har givet kuduerne tilnavnet Afrikas grå spøgelse.
Kuduerne i Eastern Cape regnes – i trofæsammenhæng – for en
Kudujagt
Wikipedia’s udlægning af kuduernes forskellige udbredelse.

Grøn: T. s. strepsiceros
Gul: T. s. chora
Rød: T. s. cottoni

Tragelaphus strepsiceros.
Den store kudu (Greater kudu) er vidt udbredt i Afrikas sydlige og østlige dele hvor den sydlige store kudu (southern greter kudu) tegner sig for den største population og udbredelse.
I forhold til trofæjagten opfattes kuduen fra Cape – Sydafrikas sydligste provinser – for at være en selvstændig gruppe, hvor trofæerne sådan i bred forstand er mindre end dem man finder hos kuduerne længere mod nord, skønt de i forhold til artsbegreberne (indtil videre) regnes for at være en og samme underart.