Kragejagt

Kragejagt

Styrekrage. En enkelt vellignende lokkefugl og de rigtige kald er tilstrækkeligt til at skudchancerne hvirvler om ørene på jægeren. Af Steen Andersen.

Krager i luften.

Halvanden time før solopgang mødes vi med Bjarne Frost i hans køkken. Det er mest for hyggens skyld, for planen er lige så klar som den er enkel. Vi sætter et skjul op lige under fuglenes foretrukne morgentrækrute, så placerer vi tv-fotografen 30 meter bag skjulet i en selvstændigt skjul, så kalder Bjarne på fuglene og så nedlægger vi hvad der kommer på skudhold af krager og eventuelt sølvmåger.
Allerede da vi en lille times tid senere er i gang med at etablere skjulet hænger fuglene over hovederne på os. Krager, måger, ænder og duer. Vi befinder os ganske rigtigt lige på den rute, som fuglene trækker her om morgenen, når de er på vej fra deres sovepladser til deres ædeområder.

Bjarne Frost
© huntersmagazine.com
2007, Steen Andersen

Bjarne Frost er en legendarisk kragejæger, som har rejst det meste af verden rundt, for at dyrke passionen for de sorte fugle.

Måger på skudhold.

Bjarne Frost er ekspert. Han kan uden den mindste tøven kalde kragerne til sig - uden brug af lokkekald - med ved stemmens kraft alene. Det samme gør sig gældende for måger, og jeg skal undlade at gætte på hvilke andre dyr han også kan emittere lyden af. På tv vil man kunne forvisse sig om ekspertens ekvilibrisme.
Denne morgen var mågerne mere talrige end kragerne, og denne skyttes færdigheder ikke tilstrækkelige til at levere mange krager, men udbytte blev de da til.

Jagtmagasinet.

I Jagtmagasinet denne uge kan man opleve hele sceneriet, Bjarne Frost fortælle om sine jagtrejser til kragernes afkroge og ikke mindst om hvad der skal til for at kragejagten lykkes.
Jagtmagasinet sendes første gang i aften klokken 22.00 og genudsendes på varierende tidspunkter i løbet af den kommende uge. Se udsendelsesplanen på jagt.dk4.dk.

Læs også Jagtens håndværk.
Sådan jager Du krager.