Kongen af Viderup er abdiceret

Kongen af Viderup er abdiceret

Kongen af Viderup. Nedlagt af Lars Carl Holten, www.jagtogfritid.dk den 19. august 2004.

Af Lars Carl Holten.

Efter en par spændende og succesrige bukkejagtdage med klienter ved den smukke Bolmen Sø i Småland, var det i onsdags min tur til alene at jage den svenske brunstbuk.
En god bekendt, Friherre Gustaf Ramel, har i år givet mig mulighed for at jage på det smukke Viderup Herregård ved Esløv i Sydskåne. Da Gustaf ikke selv driver kuglejagt og jagten ikke udlejes var det med spænding at jeg forår og sommer jævnligt aflagde reviret et besøg for at se hvad Gustaf og Diana havde gemt af overraskelser.

Dominerende buk.

Viderup deles fra øst til vest af Kävlingeån og jeg blev hurtigt opmærksom på at reviret syd for åen var besat af en meget dominerende ældre buk, der med et imponerende trofæ i medalje klasse, håndhævede en yderst kontant justits - jeg døbte ham derfor ”Kongen af Viderup”.
Allerede i april beundrede jeg hans styrke når han resolut forfulgte selv meget stærke rivaler og jeg kunne da også på et tidligt tidspunkt konstatere at de mange kampe havde sat sine spor i form af en skade på den venstre stang.

Sommerens kampe.

I juli måned så det ud til at ”Kongens” konkurrenter havde givet op og han derfor nu koncentrerede sig om sit lokale harem på 2 råer, 1 smal dyr og 2 lam. Yderligere bemærkede jeg at ”Kongen” var blevet mere sky og havde til vane at søge tilflugt i en tæt gammel remisse omkranset af et 10 meter hampebælte, så snart homo sapiens gjorde entre på hans revir.

Vanskellige betingelser.

Vel fremme på Viderup tidlig morgen 18. august 2004 kunne jeg konstatere at brunsten var i stærkt aftagende og høsten på grund af den megen regn ikke var sat i gang – ikke just de bedste betingelser for en succesfuld bukkejagt.
En let vestlig vind gjorde det muligt i det tiltagende lys at nærme sig ”Kongens” ynglings fouragerings roemark.

Hund og pürsch.

Jeg har gennem de sidste år, hvor det har været muligt, medbragt en af mine labradorer der har udvist en særlig god evne for pürsch – hendes situationsfornemmelse, næse og hørelse har været mig en uvurderlig hjælp ved flere lejligheder – også efter skuddet.
Fremme ved roemarken gjorde Holly diskret opmærksom på noget interessant i vindretningen og efter nogen venten trådte ”Kongens” silhuet da også frem i morgen tågen et godt stykke ude. På trods af ”Kongens” størrelse dækkede foderroerne så meget af hans krop at skud på ingen måde var forsvarligt – eneste chance var at nå den lille allé med poppel træer ude til venstre der ligger lidt højere.

Vagtposter.

Efter en ulidelig kravletur måtte jeg konstatere at ”Kongen” havde vagtposter ude i form af sit harem og jeg kunne derfor, godt gennemblødt, se på at han med sænket hoved målrettet begav sig til sin sikre remisse. Nogenlunde samme situation udspillede sig sent samme aften.
I morges ved 4-tiden var vinden tiltagende syd-sydvest og jeg valgte, på trods af risikoen for at støde ”Kongen på hans slot” at nærme mig roemarken tættere på hans remisse, på en sådan måde at jeg måske kunne når at bringe mig i position for skud hvis han igen skulle vælge sin sædvanlige retræte.

Den lange ventetid.

Roemarken lå indhyllet i en tæt morgentåge da Holly og jeg omkring kl. 04.30 nåede i skjul bag en vildrose i et højere liggende hegn op til marken. Efter en halv times venten dukkede ”haremmet” op – smal dyret først og derefter råer og lam, men ingen buk. Hundyrene trækker essende op mod vinden og poppel alléen væk fra vores skjul.
Da jeg efter et par timers venten i stilhed så småt havde indstillet mig på en ny taktik løfter Holly ørene og kigger over mod starten af poppel alléen hvor godsets skytte Anders bil lidt efter dukker op.

Den afgørende bevægelse.

Anders har i øjeblikket kun tanke for fasankyllinger og ællinger og det undre mig derfor da han nu, på sin store foderrunde, tager sig tid til at stoppe op og betragte ”haremmet” – damerne ser ud til at være for blufærdige til denne nedstirren, idet de vender og i spring sætte af over mod hegnet i den anden ende af roemarken væk fra mig.
Netop som hundyrene passerer hegnet springer ”Kongen” fra et sæde i hegnskanten og styrer målrettet mod sin remisse – jeg stiller kikkerten ned på 6 x, da jeg regner med at han vil passerer på mellem 60 og 80 meter – et stød i hundefløjten bringer ”Kongen af Viderup” til standsning ret ude for mig og jeg lader kuglen gå da trådkorset aftegner sig stabilt godt fremme på dyret lige over roebladene.

Kongen er konge.

Som det fremgår af billedet var ”Kongen af Viderup” værdig til sit øgenavn – han vejede 24 kg. brækket. Middelstanglængden er 27 cm på trods af sin kampskade – jeg afventer spændt opmålingsresultatet.