Jagtliv

Jagtliv

Jagtliv.dk

Så er det hele samlet under et. I en konstellation der sigter mod danske jægere og rummer alle de aktører der har med jagt at gøre. Jagtliv.dk er en ren dansk konstruktion, som rummer links og henvisninger fra Artikler, Buejagt, Jagtformidling over Jagtejendomme til salg, Jagtrejsebureauer, Optik og Skydebaner til Udland, Våben og Webshops.
Det er omfattende materiale som Allan Ahm Sørensen, der står bag sitet, her gør frit og gratis tilgængeligt. Han skriver selv på siden: Jagtliv.dk har til formål at give danske jægere et samlet overblik over alle relevante sider om jagt på nettet. Det er primært danske sider der er kategoriseret, og en enkelt kategori omhandler jagt i udlandet. Den kan dog ændre sig, hvis der er ønske om det fra tilpas mange jægere. Jagtliv.dk er lavet til dig som jæger, og du kan være med til at præge denne side, så du får størst muligt udbytte af den, og slutter Jagtliv.dk er skabt for passionens skyld, og til dig som jæger, hvor brugervenlig og overblik er sat i højsædet. Jeg håber du syntes godt om det, og vil benytte dig af siden fremover.

Her fra HuntersMagazine skal der lyde et stort tillykke, for det er en flot service der her søsættes, og den medvirker forhåbentligt til, at det bliver endnu lettere at finde alt det derude, som vi lige står og mangler et link til.

Jagtliv.dk.