Jagt i bjergene – den første buk

Jesper Nygart med sin Ronda-stenbuk, som blev nedlagt i et liggende skud.

Spanien.
Endnu en smuk dag er over os, og vi er atter taget i bjergene, for at efterstræbe de smukke stenbukke.
Dagen i går var så smuk som denne dag, og for den første af de jægere vi følger, blev anstrengelserne i de stejle bjerge også kronet med held.
Jesper og hans lokale guider, kom frem til en større flok bukke på en halv snes dyr. Vinden og hele situationen var dem gunstig, så det lykkedes at komme frem til en forhøjet position, hvorfra det ville være muligt at afgive et liggende skud.
Flokken var hele tiden i bevægelse. Frem og tilbage. Og ofte i tæt kontakt med hinanden, så den største udfordring var faktisk, at vente på, at det rigtige dyr stod frit.

IberHunting.
Jagten er arrangeret af IberHunting, som tilbyder kvalitetsjagt på de klassiske spanske trofæer, der findes i bjergene både her i Ronda og i de andre arketypiske massiver i Gredos, Sierra Nevada og Beceite. Selskabet repræsenteres i Danmark af jagtrejsebureauet Field and Forest, og IberHuntings indehaver Antonio Teruel er som regel selv med på jagterne og taler glimrende tysk og engelsk, så man får selv de mindste detaljer med sig herfra.

Ronda Ibex.
Efter et par lige-ved-og-næsten situationer, opstod der endelig en reel chance oppe på bjerget i går lige omkring solens højdepunkt.
Jesper kunne lægge kinden til riflen, klemme langsomt og sejt om aftrækkeren og modtage det tørre kontante tryk, mens den 130 grains tunge Nosler Balistic Tip i kaliber .270 bragede frem mod bukken.
Resten fremgår af billedet ovenfor, og Jesper er lykkelig for sin repræsentative Ronda Ibex.

Spansk bjergjagt

Mere bjergjagt.
De følgende dage fortsætter den spanske bjergjagt, og vi reporterer direkte fra reviret. Hvis Du har lyst til at se mere om den spanske jagt i bjergene, så nyd traileren neden for. Den er fra filmen Spansk Bjergjagt hvor vi jager mankefår. Filmen varer 25 minutter og kan købes og downloades til iPhone og iPad. Alt hvad Du behøver at gøre, er at scanne koden her – så er Du tre klik fra en fed filmoplevelse.