Jagt - dollars - Afrika

Jagt - dollars - Afrika

Red Hartebeest nedlagt i Sydafrika, hvor jagtindustrien er stærkest udviklet.

Afrika.

Den rekreative jagt, trofæjagten eller sportsjagten om man vil, er en vigtig del af de afrikanske landes økonomi. Peter A. Lindsey fra universitetet i Pretoria i Sydafrika har for et par år siden opsummeret jagtens økonomiske og forvaltningsmæssige betydning.

De negative sider.

Og det skal være sagt med det samme. Jagten afstedkommer også en række problemer, hvoraf de værste er, at de store pengestrømme, som er en forudsætning for jagten, unægteligt giver anledning til vidtstrakt korruption. At der i de lande hvor jagtområderne er indhegnet, er en tendens til at fremelske en skæv køns og alders sammensætning, ligesom meget små jagtområder udnyttes i egentlige put-and-take arrangementer, som i hvert fald ikke giver nogle brugbare perspektiver i et bevaringsmæssigt lys – men det giver gode penge.

De positive sider.

På plus siden tæller, at jægere bruger mange penge. I Tanzania 14 gange flere end en fototurist. I Zimbabwe 30 gange flere penge end turister med kamera. Det siger sig selv, at der derfor er færre mennesker, biler og forstyrrelser i jagtområderne i forhold til foto-parkerne.
I Namibia skaber jagten op i mod 30.000 arbejdspladser. I hele Afrika genererer jagten en direkte indkomst på over 1,1 milliarder danske kroner årligt. Og det skal ses i lyset af, at en dygtig afrikansk arbejder tjener omkring 12.000,- danske kroner om året. Der er med andre ord mange arbejdspladser i jagt, og de er næsten altid lokale ude i nærheden af de små samfund på landet, hvor det traditionelt kniber med at finde arbejde disse årtier.

Sydafrika.

Den afrikanske jagtindustri er mest udviklet i Namibia og Sydafrika. Lindsey påviser i sin artikel, at jagten i Namibia i 2007 resulterede i en tilførsel af udenlandsk valuta på omkring 200 millioner danske kroner, mens det tilsvarende beløb i Sydafrika kom helt op på omkring 500 millioner danske kroner.
Betragter man Afrika som et hele, så var der i 2006 over 18.500 udenlandske jægere på besøg og de samlede jagtområder udgør 1,4 millioner kvadratkilometer. I forhold til de forskellige afrikanske natur- og nationalparker, så er deres samlede areal cirka 20% mindre. Det vil sige, at de områder hvor der drives jagt, er større end reservaterne uden jagt.
Til sammenligning tjener, at vi i Danmark har et samlet areal på lige under 43.100 km2, og jagtområderne i Afrika udgør med andre ord et areal der er ikke mindre end 32 gange større end Danmark, hvor altså blot 18.500 udlændinge jager.
Og skal man fortsætte med sammenligningerne, så går de danske omkring 170.000 jægere på jagt på et samlet areal der maksimalt udgøres af 80% af Danmark. Det betyder at der her i landet er fire jægere for hver jagtpar kvadratkilometer, mens det tilsvarende forhold i Afrika er 1 jæger for hver 75 km2 – hvis samtlige gæstejægere vel at mærke er tilstede samtidig....
I Sydafrika er der i dag 5.000 jagtfarme og 4.000 farme som både har kvæghold og jagt. Det anslås at der i disse områder er mindst 1,7 millioner større pattedyr, og det gør vildttætheden relativ høj.

Konklusionen.

Den rekreative jagt – som mange lidt fejlagtig kun omtaler som trofæjagt, hvilket strengt taget ikke er rigtigt, for man jager jo også hundyr, kalve og sekundære trofæer – er et gode. Fordi jagten skaber økonomi og dermed incitament til at værne om natur og arter, som ellers ville have endog meget store vanskeligheder. Denne jagtform er endvidere selvregulerende, ifølge zoolog Peter A. Lindsey fra universitetet i Pretoria, fordi ingen jagtledelse ved sine fulde fem vil nedlægge flere trofæer end populationen kan bære, for gør man det, vel der ikke være trofæbærende dyr og dermed indkomst de kommende år.
Industrien er som helhed betragtet voksende, så hvis man kan få styr på de uheldige sideeffekter af jagten, som lokal overudnyttelse, skæve arts- og alderssammensætninger og korruption, så vil jagten fortsat være af positiv betydning for den afrikanske økonomi og for den afrikanske natur.