Ingen medaljer til Christine og Tascha

Christine Due leverede sammen med hendes hønsehund Tascha et flot præstation i Serbien i går.
Her i et billede fra den tv-udsendelse om Christine Due som Jagtmagasinet på dk4 er ved at producere.

Skt. Hubertus.
”Vi blev afprøvet i et 20 minutters slip,” begynder Christine Dues rapport fra konkurrencepladsen til HuntersMagazine.
”Desværre var der meget få fugle på terrænet.
Tascha jagtede godt, og fik stand i sidste minut i tæt krat. Det blev til et svært, men sikkert skud. Desværre fandt Tascha ikke den nedskudte fasan. Det var i et uoverskueligt brombærkrat og selv om vi fik 10 minutter ekstra, lykkedes det ikke for Tascha at apportere fasanen.
Det var meget varmt og hun arbejdede godt, men vi ved jo, at næsen er det som bliver påvirket først, når hunden er træt.
Selv synes jeg, at hun gjorde hvad hun kunne, men det lykkedes ikke for Tascha og jeg at få en medalje :(” slutter Christine Due.
I dag er sidste konkurrencedag i VM for stående hunde. Christine og Tascha deltager også her.
Ved den første konkurrencedag i lørdags gik det dem begge godt, og vi følger naturligvis deres anstrengelser her på HuntersMagazine, så…. Fortsættelse følger.