Hvidt igen

Hvidt igen

Artiklens forfatter, Søren Bjerre, med den smukke tjur, som det tog en hel dag at nedlægge.

Af Søren Bjerre
Efter sidste års prøvelser med ski og urfugle er planerne igen klare.
På mirakuløs vis har jeg manøvreret forbi vagter, kurser og kongresser for at få fri fra pligter den sidste weekend i januar.
Bilen er igen ladet med børn, ski, snowboards, madammen, køteren (labrador) ammunition (. 300 Win Mag) og plastikgeværet(Winchester) i samme kaliber med landingsstel (Harris)
I rasende fart fra Oslo til Klarälvdalen hvor Kristian tager imod med udendørs badekar som han har fyret i hele dagen. En stor oplevelse er det, at sidde i varmt og dejligt vand med en drink i hånden mens chipsskålen "sejler" fra den ene til den anden og månen kommer op over Klarälven.
Aftenen afsluttes med stegt urfugle- og tjurbryst.

Efter denne ouverture sover man godt indtil klokken ringer og det hvide udstyr findes frem. Skiene i bilen og selv om Kristian er på kogepunktet af influenza vil han med. Han vil holde sig i nærheden af bilen og køre hjem når han ikke orker mere og så hente mig når han bliver ringet op.

Brædderne på og af sted.

Efter 2 timer ser jeg en stor urfugl langt væk i kanten af en myr.
For at komme nærmere må jeg rundt i en stor bue på en kilometer.
Det tager sin tid og jeg prøver at holde styr på retningen. Når jeg nærmer mig kan jeg ikke finde fuglen!
Meget langsomt og forsigtigt frem men den er væk. Fortsætter videre opover myren og stopper for at se lidt nøjere frem.
Ser 45 grader skråt tilbage og der sidder den! Jeg er gået forbi, 400 meter til venstre sidder en stor tjur med bredsiden til og strakt hals.
Urfuglen er vokset til en tjur.

Langt skud

Tilbage i træerne og lige frem mod fuglen som jeg ikke kan se. Af med skiene og 4 skud i geværet. Langsomt frem mellem høje gamle fyrretræer i udkanten af myren. Der sidder den med lang hals. En gammel grøft til højre gør at jeg kan komme 10 meter længere frem.
Nogenlunde frit skud men længere kan jeg ikke komme. Fuglen har vendt ryggen til og virker lidt urolig. Op imellem gamle grene virker skuddet frit men jeg ligger lavt i sneen med piben. Holdet er 200 m og ingen problemer med at holde stille.
Holder lidt højt og klemmer. En fontæne af sne rejser sig og fuglen er stivnet med siden til. Konklusion: For lavt i sneen.

Kugleslag

Nyt skud og ny fontæne, det var som fuglen sidder og glor og tænker jeg burde skamme mig.
Ny forflytning og skyder lidt lavere denne gang, ingen fontæne og tydeligt kugleslag.
Tjuren letter og flyver lavt væk fra myren og ind i tæt halvgammel fyrreskov.
Tilbage efter skiene og frem til skudstedet. Masser af fjer så humøret stiger.
Flyveretningen er nogenlunde klar så jeg begiver mig af sted.

Eftersøgning

Jeg har hørt mange historier om hvor langt en anskudt tjur kan flyve så tvivlen gnaver. Efter at have gået rundt i 1½ time ringer jeg til Kristian og fortæller hvad der er sket. ”Jeg kommer,” siger han med feber i stemmen.
Kort rapport og Kristian, hans søn og jeg prøver på ny.
Efter et kvarter ringer han; ”nu kan du komme her ligger den!”

Vintertjur

Miraklet er sket, en rigtig vintertjur til og med en gammel en med fantastiske farver i brystfjerene. Den var landet i udkanten af en lille myr cirka 400 meter fra skudstedet. Kuglen sad lidt langt tilbage. Hedder det kråsekugle eller ?
Dagen er slut og damerne har stået på ski og fyret i badekarret.
Heltedåden fejres passende og længe mens de lokale ryster på hovedet over noget som er hverdag for dem.
Næste dag 8 km på ski i dyb nysne uden at se en eneste fugl.
Træt og lykkelig vendes næsen hjemover mens planerne lægges for næste tur

Tjur nær
© huntersmagazine.com
Søren Bjerre

Udfarvet tjur.

Læse også Søren Bjerres beretning fra den forrige jagt, Topjagt i Sverige.

Tjuren hvor den faldt.