Hvem mangler en buk

Hvem mangler en buk

Nykøbing Sjælland.

Fie Bøckel fik en blodig søndag formiddag, skriver Nordvestnyt.dk. Hun er nemlig ikke jæger og fandt i Nykøbing Sjællands Petanque Klub på Kongeengen ved Egebjergvej i Nykøbing en død buk, der åbenbart er blevet skudt – flot tyder billederne på – under bukkejagtten, men løbet fra skudstedet.
“Der var blod overalt, og dyret var stadig varmt. Det var en meget ubehagelig oplevelse,” fortæller Fie Bøckel til Holbæk Amts Venstreblad.
Hun kontaktede politiet. Herfra var der dog ingen hjælp, i stedet stillede betjentene hende videre til Falck.
Men kommunen har ikke nogen aftale med Falck, så hun må selv tage fat.
“Ifølge reglerne så er det borgerens egen forpligtigelse at bortskaffe dyret, hvis det er havnet på privat grund,” udtaler Sebastian Sloth, der er specialist i Park og Vej til avisen.

Perfekt skud.

At dømme ud fra det billede der findes i forbindelse med historien på Nordvestnyt.dk, så er der tale om et virkelig velplaceret bladskud. Derfor mår der være en bukkejæger et eller andet sted i Nykøbing eller omegen som er let at genkende. For han må have meget røde øre, efter at have påskudt en buk og så undladt at eftersøge den med en schweisshund, for bukken kan ikke have gået ret langt, og nu er den så fundet, i en sammenhæng hvor jagten og jægerne efterlades i et blakket lys...
Tillykke med bukken.