Hjortejagt i brunsten

Hjortejagt i brunsten

Brølende hjorte

Der står en hjort og brøler på den anden side af bakken. Inde i skoven brøler en anden og lidt oppe af skrænten bag mig, inde i det tætte krat brøler endnu to hjorte.
Det lyder fantastisk, og måske en lille smule overdrevet, men er den skinbarlige sandhed og den kan opleves hvert år i begyndelsen af efteråret i Sudeterne i det sydvestlige Polen – og en masse andre steder i Centraleuropa.

Brunstjagt

Jagten på den brølende brunsthjorte er vanskelig og så intens, at man ikke på forhånd kan forestille sig adrenalinniveauet. Princippet er enkelt. Man går efter lyden af den største hjort og skyder den når lejlighed byder sig.
Man at komme tæt på de store hjorte er mere end svært.
For det første brøler hjortene for at tiltrække så mange hinder som muligt, og hjortene er i konstant bevægelse for at genne hunnerne sammen, så der er et evigt røre omkring hjorten, hvor i dusinvis af årvågne hinder har alle chancer for at afsløre den fremrykkende jæger.
Den store hjort som hinderne samler sig om kaldes for pladshjorten, og han forsøger at holde hinderne samlet for bedre at kunne overskue truslerne fra rivaler.

Bihjorte

Pladshjorten befinder sig således helst mellem hinderne på den ene side og de øvrige bejlere, kaldet bihjorte eller randhjorte, på den anden.
Bi hjortene er ikke altid mindre hjorte. Nogle af dem vil være ganske unge, mens andre kan være i samme alder/størrelse og der kan såmænd også forekomme detroniserede pladshjorte blandt bihjortene – eller blot dyr med større gevir end pladshjorten men uden hans kampvilje eller fysiske styrke, og derfor ikke selv i stand til at skabe sig en position som pladshjort.
Også bihjortene er påpasselige, i evig fare for at blive angrebet af pladshjorten som de er, og derfor medvirke de til at etablere et effektivt vagtværn omkring pladshjorten.

Hvornår er det bedst at skyde en kronhjort?

Ja, det er jo enkelt nok, det er når den er der. Mange jægere oplever at få de bedste chancer når f.eks. to bihjorte kommer op at slås, eller når pladshjorten slås med en af sine udfordrere. I kampens hede slækkes vagtsomheden og det kan give jægeren chancen for at komme de sidste 50 eller 150 meter tættere på til et forsvarligt skud.

Jagtføring

Langt de fleste steder hvor det er muligt at jage brunsthjorten, forgår jagten således at den betalende jæger hele tiden er sammen med en lokal jagtguide. Lang de fleste steder kræver det en forudgående uddannelse at få lov til at guide jagtturister rundt på revirerne, og de allerfleste guider er virkelig dygtige jægere, der forstår at bringe den betalende jæger i position til et fornuftigt skud.
Som regel anvendes der skydestok – eller den medbringes i det mindste – og mange fortrækker at lade jagtguiden bære stokken.

Jagtformationen

Guiden går forrest, i mange tilfælde kan guiden alene på brølet fra hjorten vuderer om han har en størrelse det er værd at gå efter.
Jægeren/skytten går 5 – 7 meter bag guiden, og når guiden ser en hjort sætter han skydestokken op.
Det er så meningen at den skydende jæger skal fortsætte med at gå til han er henne ved skydestokken og derpå straks lægge riflen op i stokken og gøre sig klar til skud.
Chancerne for skud kommer og går lyn hurtigt, og al erfaring taler for, at skytten skal gøre sig klar så snart der er en blot tynd teoretisk chance for at komme til skud.

De hurtige chancer

I langt de fleste tilfælde skydes brunsthjortene der hvor de står med hinderne. Selvom det varierer fra område til område, så står dyrene kun sjældent helt frit, og træffes tit i endog ganske tæt bevoksning. Derfor kan skudchancerne forekomme at være tynde, for der skal fra tid til anden skydes hurtigt og det er ikke sikkert at hele dyret står frit med hele bredsiden til. Derfor giver det god mening at anvende en både tung og stærk kugle til denne jagtform, fordi der far tid til anden vil opstå situationer hvor man har brug for at kunne afgive skud selvom der er lidt græs eller anden vegetation lige foran hjorten.

Kaliber og kugle

Store hjorte kræver store kugler og kronvildtet kan være mere skudstærkt end man lige forestiller sig.
Har man mulighed for at vælge mellem to kalibre skal man vælge den største. Omkring 35% af de danske jægere der har nedlagt kronvildt anbefaler ganske vist .308, men på revirerne ved man også at jo mindre kaliber der anvendes jo flere skud er nødvendige og jo større er risikoen for langvarige eftersøgninger. Kaliber .375 H&H Mag er for eksempel et fortrinligt valg til denne jagtform.
De nye kugler med to blykamre fra Nosler, Blaser og Swift er alle hårde og ekspanderer lidt senere end de traditionelle blyspids projektiler, og er derfor velegnede til denne jagtform.
De massive og ekspanderende kobberkugle med navnet Barnes-X er ligeledes et fortræffeligt valg.
Generelt kan man sige, at de gamle traditionelle kugler virker fint og de nye moderne kugler – som godt nok også er lidt dyrere – virker bedre.