Harerne sulter

Harerne sulter

Sommermarker er tætte og helt uden ukrudt. Derfor sulter harerne og deres afkom i den danske sommer. Det betyder at harerne i dag får færre kuld, og killingernes overlevelse er lav.

Jagtudbyttet falder.

Siden 1960erne er det gået stødt ned ad bakke for harerne i såvel Danmark som i resten af Europa.
I Danmark er udbyttet faldet til en sjettedel fra de omkring 400.000 årlige harer fra 1940 – 1960 og frem til den omkring 70.000 som blev nedlagt I forrige jagtsæson.

Forskning i problemet.

I tidens løb har forskerne fremsat mange forskellige hypoteser om årsagerne: Mangel på mad, dårligere ynglesucces, mindre formering og dårligere overlevelse. DMU’s forskere Carsten Riis Olesen og Tommy Asferg har gennemgået litteraturen på området og er nået frem til en sandsynlig forklaring på harens skæbne.

Harer
© huntersmagazine.com
DMU

Jagtudbyttet af harer i Danmark gennem de seneste 65 år. Faldet siden 1960erne har været vedholdende og stabilt.

Harernes livsvilkår.

Harens foretrukne føde består af unge skud af græsser og kornafgrøder, rodfrugter, knopper af træer og buske samt vækstdele af en lang række ukrudtsarter. Kornafgrøder og naturlige græsser starter væksten tidligt i foråret og bliver hurtigt for gamle og uegnede som føde for haren. De mange forskellige ukrudtsarter spirer derimod hen over hele sommeren og kan igennem denne periode udgøre en fødekilde af høj kvalitet.

Det gamle landbrug.

Før introduktion af ukrudtssprøjtning og kunstig gødskning lå det gennemsnitlige udbytte af hvede under halvdelen af nutidens. Hvedemarkerne var meget mere åbne for harer og indeholdt mange forskellige ukrudtsarter. Mindre marker med større variation i landbrugsafgrøderne bidrog til at skabe tidsmæssig kontinuitet i fødemulighederne. Der var forholdsvis meget føde om sommeren og mindre om vinteren hvor mange marker lå pløjede uden vegetation. Dette landskab gav mulighed for at opbygge en stor bestand af harer forud for efterårets jagtsæson. Jægere og rovdyr kunne derfor høste af det overskud af harer som alligevel ikke ville kunne overleve vinteren.

Det nye landbrug.

Med det moderne landbrug er situationen vendt. Nu er der mere føde om vinteren på grund af de store arealer med vinterafgrøder, men mindre om sommeren, hvor landbrugslandet i det meste af Europa er præget af modnende kornmarker uden ukrudt. Når afgrøderne vokser op kan harerne ikke længere finde grønne skud at spise. De store marker med en enkelt afgrøde og uden ukrudt virker som en kæmpe ørken for harerne.

Harejagt
© huntersmagazine.com
2002, Steen Andersen

Selvom der er langt mellem de langørede fældes der dog også en harer i ny og næ i Harløse i Nordsjælland.

Bæredygtig jagt?

Når harerne får færre killinger og disse efterfølgende overlever sommeren dårligere, kan de harer som dør over efteråret og vinteren ikke længere siges at udgøre et ”overskud” i bestanden, som alligevel ville dø i løbet af vinteren. Dermed er der en forøget risiko for at jagt og rovdyr fører til, at der bliver en mindre ynglebestand næste forår. Det er dog ikke afklaret om jagten reelt reducerer tætheden af harer til et lavere niveau end den efterfølgende sommerperiodes bæreevne.

Rovdyrs betydning.

Rovdyr tager uden tvivl en del harer, men forskerne vurderer ikke at rovdyr som ræve og krager er den primære årsag til at antallet af harer falder. I så fald skulle harerne kompensere ved at få flere unger, men det ser forskerne ikke tydelige tegn på. Hvis man tager hensyn til at op til 20 % af de voksne hunharer ikke yngler, ligger det gennemsnitlige antal af kuld per hunhare i den danske bestand i dag tværtimod så lavt som 2,3 om året. Dette er langt under de 5-6 kuld en hare teoretisk set kan få i løbet af en ynglesæson under optimale forhold, hvilket understøtter hypotesen om, at det er udbudet af føde som begrænser bestandene. Hunharer får tilsyneladende ikke ægløsning før de har opbygget tilstrækkelige fedtdepoter, og dermed får de færre kuld i løbet af sæsonen. Årsagen til at en høj andel af voksne hunharer ikke yngler kendes endnu ikke med sikkerhed.

Model skal hjælpe til at forstå.

På baggrund af litteraturstudierne vil DMU’s forskere nu konstruere en matematisk model over harens bestandsudvikling i samspil med det moderne landskab. Modellen skal tage højde for tilgængeligheden af føde, økologi, adfærd, landskab m.v. En sådan model kan også medvirke til at forstå hvad faktorer som jagt, rovdyr og klima betyder for harerne. Hvis det lykkes at opstille en robust model vil den også kunne fortælle os hvad der skal til for at vende udviklingen.