Fugleinfluenza

Fugleinfluenza

Fælles udtalelse.

De europæiske jagtorganisationer har via deres samarbejde i CIC og FACE netop udsendt en fælles erklæring i forhold til den smittefarlige fugleinfluenzatype, der i flere tilfælde er blevet lokaliseret i Sydøstasien, og som senest er konstateret i Sibirien.

I eklæringen hedder det blandt andet, at der fortsat ikke er fundet bekræftede tilfælde af sygdommen vest for Ural-bjergene i Sibirien, og de europæiske jægere rådes til at gøre, som de altid har gjort i forbindelse med jagt på vilde trækfugle, oplyser Danmarks Jægerforbund.

Der lyder dog en generel opfordring til jægerne om at holde et vågent øje med dødfundne fugle eller fugle med unormal adfærd, da Europas jægere naturligvis skal være en del af overvågningsberedskabet.