Fritliggende pibe

Fritliggende pibe

Papirtesten. Et stykke papir eller en pengeseddel skal kunne passere frit mellem pibe og forskæfte.

Dårlig præcision.

På skydebanerne oplever man det tit.
Riflen er begyndt at skyde mere spredt, end den plejer.
Skytten bliver frustreret og går derfra med en dårlig oplevelse.
En nedtur, der i nogle tilfælde skyldes en banal teknisk detalje, som nemt kan afhjælpes, og som har betydning for egenspredning og præcision.

Piben skal ligge frit.

Riffelpiben skal ligge helt frit, den må ikke røre forskæftet eller det faste anlæg nogle steder.
Der er, fordi piben skal kunne svinge helt frit.
Når man affyrer et skud med en riffel, kommer piben til at bevæge sig i nogle små svingninger, mens kuglen passerer gennem piben.
Disse svingninger skal være der og skal være ens ved hvert eneste skud.
Hvis piben rører noget – forskæftet eller det faste anlæg – så risikerer man, at pibens svingninger bliver forskellige fra skud til skud, og det går ud over egenspredning og præcision.

Fritliggende pipe
© huntersmagazine.com
2004, Steen Andersen

Tre skiver beskudt med og uden fritliggende pibe.

I praksis.

Der er ofte diskussioner om, hvor meget det egentligt betyder for præcision og egenspredning, hvis piben rører ved forskæftet – om det overhovedet er noget, man kan se i praksis.
Derfor lavede vi en lille hurtig test, for at finde frem til om det har nogen praktisk betydning, når riffelpiben rører ved forskæftet.
Og det har det i allerhøjeste grad. I de to forskellige situationer vi testede øgedes egenspredning med 30% i det ene tilfælde og i det andet flyttede træfpunktet sig næsten 8 cm.

Selve testen

Testen er udført med en Blaser R93, som har den fordel, at forskæftet meget nemt kan tages af riflen.
Så vi erstattede det normale forskæfte med et, der er beregnet til en meget tykkere pibe og fik dermed fem kontrolskud, hvor piben garanteret var helt fritliggende.
Disse fem skud sidder rimeligt samlet, og er altså hvad skytten kunne præstere denne dag, og er skudserie nr. 1.

Fritliggende pibe
© huntersmagazine.com
2004, Steen Andersen

De tre skudserier samlet på en skive. Skiven - det røde kryds - er 25 cm højt.

Serie 2.

Derefter blev det oprindelige forskæfte monteret og riffelpiben kilet hårdt fast i begge sider ved forskæftets front.
Da piben atter var afkølet, blev der affyret fem skud, som viste sig at sprede mere end kontrolgruppen og være placeret ca. 6 cm fra kontrolgruppen; skudserie 2.

Serie 3.

Afslutningsvis blev der presset kiler i kun den ene side af skæftet men til gengæld i hele forskæftets længde.
Efter afkøling blev skiven atter beskudt fem gange. Denne gang er skudgruppen helt vertikal men ganske pænt samlet, men træfpunktet er flyttet ca. 8 cm i forholdt til kontrolgruppen; skudserie 3.

Fritliggende pibe
© huntersmagazine.com
2004, Steen Andersen

Her er piben kilet fast lags hele venstre side af forskæftet – skudserie 3.

Konklusion.

Det har med andre ord afgørende betydning for såvel præcision som egenspredning, at riffelpiben ikke ligger helt frit.
I dette tilfælde havde det så stor betydning, at det umiddelbart kan ses.
Der skal dog en del flere testskydninger til, for at det er muligt at sige noget om, hvordan en fastklemt pibe vil fungere i andre rifler.
Imidlertid kan der efter denne summariske test ikke længere herske tvivl om, at det er værd at sikre sig, at piben i riflen ligger helt frit.

Test det selv.

Det er ganske ligetil at undersøge, om riffelpiben ligger frit.
Det skal være muligt at få et stykke papir – eller en pengeseddel – til at køre langs hele undersiden af riffelpiben – også på fuldskæftede rifler.
Hvis der ikke er fri passage helt ned til baskylen, hvor piben er spændt fast til selve riflen, så skal forskæftet justeres – slibes eller bukkes.
Riflen skal skilles ad så man kan komme til at bearbejde træet i siderne og bunden af forskæftet.
Kan man ikke selv overskue denne opperation, må riflen en tur til våbenmekanikeren, før det igen er rimeligt at forvente, at riflen skyder præcist og stabilt.

Fritliggende pibe
© huntersmagazine.com
2004, Steen Andersen

Skytten på arbejde.

Forbehold.

Denne artikel bygger på målinger foretaget med en enkelt riffel under et testforløb, der omfattede tre skudserier på hver fem skud.
Med andre ord et meget beskedent datamateriale som ikke tilnærmelsesvis kan siges at være hverken statistisk eller videnskabeligt dækkende.
Imidlertid er de registrerede udsving så markante, at der ikke kan herske tvivl om, at hvis riffelpiben ikke kan svinge frit, så opstår der afvigelser i egenspredning og præcision i forhold til en helt fritliggende pibe.
Hvor store disse afvigelser statistisk er, og hvordan disse afvigelser vil vise sig i andre rifler, med anden ammunition og under andre forhold, kan man ikke udlede noget af på baggrund af denne vejledende undersøgelser.

Skuddene.

Undersøgelsen er udført d. 25 juli mellem klokken 17.00 og 19.00 på Amager ved København.
Temperaturen var over 25 C, himlen skyfri og vinden svag og jævn.
Afstand til skiverne 100 meter.
Skudgrupperne er afgivet med det samme våben, en Blaser R93 i kaliber 6,5 x 55.
Riflen er monteret med en Swarovski 1,5 – 6 på fuld forstørrelse.
Ammunitionen er Normas Silver Torped, med en kugle, der vejer 9 gram.
Udgangshastigheden er opgivet til at være 800 m/s med en 740 mm pibe.

Riflen var placeret med en front rest under forskæftet og en sandsæk bagerst under kolben.
Skydebordet er af beton og vejer over 300 Kg.

Riffelpiben er kold ved hver skudseries begyndelse.
Hver serie er afgivet inden for 90 sekunder.

Fritliggende pibe
© huntersmagazine.com
2004, Steen Andersen

Skudserie nr. 2 udført mens riffelpiben var fastspændt i begge sider af forskæftets front. Største afstand mellem skudene er 4,1 cm.

Alle skud er afgivet mod samme sigtepunkt – skivens hvide centrum.

Årsager

Der kan være adskillige grunde til, at piben pludselig rører ved forskæftet.
Den mest almindelige er, at forskæftet har slået sig på grund af fugt, men slag og anden hårdhændet behandling kan resultere i samme skavank.
Hvis man efter nogle dags jagt i vådt vejr opdager, at piben rører ved forskæftet, kan man i mange tilfælde løse problemet blot ved at stille riflen et varmt og tørt sted natten over.
Hvis problemet gentager sig, bør man få slebet noget af forskæftet, så man for altid eliminerer denne irriterende fejlmulighed.