Forgiftet natursyn

Forgiftet natursyn

Begær.

I hele menneskehedens historie er der begået den ene brutale forbrydelse mod naturen efter den anden. Dyrearter er blevet udryddet på grund af uvidenhed, arter er blevet fordrevet på grund af grådighed og individer er blevet martret på grund af brutalitet.
For 100 år siden var det helt legitimt at efterstræbe en vildtart, hvis den blev opfattet som en konkurrent til menneskenes forsøg på at skabe indtjening. Det kunne være de vilde dyr i Afrika der måtte vige pladsen for kvæghold, eller de store rovfugle der måtte bekæmpes med alle midler, fordi de blev betragtet som en konkurrent til det dyrehold som menneskene skulle opdrætte, slagte eller jage.
Heldigvis kom de på bedre tanker i Afrika. Det er grunden til, at det i dag er muligt at rejse til det store kontinent for at opleve den enorme diversitet, som netop kendetegner verdens rigeste økosystem, sådan som det eksempelvis kommer til udtryk på den afrikanske savanne. Men der blev gjort mange forsøg på at komme de vilde dyr til livs, og denne lederskribent har personligt jaget med professionelle jægere, som har været ansat til at skyde alt – ALT – vildtet bort på de store kvægfarme. Nogle steder var det lige ved at lykkes, men de afrikanske farmere besindede sig i sidste øjeblik, og det kan vi jo glæde os over heroppe i det høje nord, hvor vi er åh så naturforstående, når det altså bare ikke er ude i vores egen baghave at de vilde dyr huserer.

En forbrydelse.

Det kommer tydeligt til udtryk i Norge, et af verdens rigeste lande, hvor man af økonomiske og sociokulturelle grunde af al magt forsøger at få udryddet den lille bestand af ulve, der er ved at etablere sig deroppe. Og da der var rygter om en ulv i Danmark, var Danmarks Jægerforbund de første til at erklære den jagende konkurrent for uønsket i den danske natur.
Dette oldnordiske og indskrænkede natursyn hører imidlertid en dunkel og uoplyst fortid til. I dag må det stå krystal klart, for enhver der hævder at være naturmenneske, at alle arter har sin plads at udfylde i naturens komplicerede spil. Også løver, og tigere og ulve og havørne! Hver eneste art og hvert eneste individ spiller en rolle, og skal have plads og ro til at udfolde et naturligt liv. Hvis vi begrænser dette, så begrænser vi hele livet og selve naturen, og den har det ikke for godt i forvejen.
Derfor er det en skandale, at der nu er fundet to døde havørne på Fyn, som med stor sandsynlighed er omkommet på grund af aktiv forgiftning. Hannen er simpelthen drattet ud af reden, da den var i gang med at fortære et – formodes det – forgiftet bytte. Hvis denne mistanke er rigtig, så ligger der en forbrydelse bag. En forbrydelse som har taget livet af hanørnen og af ungen i reden, som samtidig kaster et gustent skær over en bred vifte af naturbrugere, som kunne mistænkes for at have en snæversynet interesse i at forgifte rovfuglene, og her kommer jægerne desværre ind i efterforskernes søgelys.
At der er jægere som har sympati for forgiftningen fremgår af www.netnatur.dk´s hjemmeside, hvor en Simon Mølgård argumenterer for, at de fugle skal væk. De har været væk i 100 år, og så skal de heller ikke komme tilbage, skriver han. En kommentar af denne karakter er udtryk for et forgiftet natursyn, som ingen jægere bør acceptere. Og skulle det være en jæger der står bag forgiftningen, så er den pågældende ikke længere jæger i moralsk forstand. Vedkommende har med sin ugerning forvandlet sig til en kriminel – som måske er i besiddelse af et jagttegn – som skal straffes, og gerne hårdt. Og den formastelige vil aldrig nogen sinde kunne blive accepteret som jæger, for nutidens jægere arbejder positivt for at bevare den danske natur, drevet af ønsket om store naturoplevelser og så bred en biodiversitet som overhovedet muligt.
Tænk hvis det havde været vildsvin der havde etableret sig på Fyn, så ville landbruget have været efter de arme dyr med bål og brand, mens jægerne havde gjort hvad de kunne for at beskytte dem – i biodiversitetens hellige navn.
Biodiversitet gælder altså alle dyr og planter, og havørne hører lige så meget til i den oprindelige danske natur som vildsvin, ulve og krondyr.
- og de døde havørnes hovedernæring bestod i øvrigt af blishøns og hornfisk, og har næppe udgjort nogen synderlig konkurrence til noget som helst menneskeligt begær.
Skam over den eller de som har forgiftet de to havørne, og den naturpolitiske debat her i landet.

Læs reportagen om de døde ørne.