Flade skud og dårligt kuglefang

Flade skud og dårligt kuglefang

Tre gange har riffelkugler ramt bygninger eller biler i løbet af den seneste tid. Rikochettering og nedfaldende projektiler.

Flade skud uden ordentligt kuglefang er ganske enkelt farlige skud.

Ny undersøgelse.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i samarbejde med Hærens Kampskole udført en række feltundersøgelser af riffelkuglers rikochettering, og på den baggrund har DMU fundet anledning til at orientere jægerne om følgende, skiver Danmarks Jægerforbund: 1.For dårligt kuglefang. Vær særlig omhyggelig når du vælger kuglefang. Brug ikke skoven, her jager dine jagtkammerater. Dine projektiler flyver op til 1800m efter at have rikochetteret fra jordoverfladen. 2.Skud fra hochstand/hochsits er ikke så sikre som du måske tror. Projektiler rikochetterer selv ved korte skudafstande. 3.Du skal op på en anslagsvinkel på minimum 20o, hvis du vil være sikker på, at projektilet ikke rikochetterer. 4.Selv små hurtige projektiler, f.eks. .222, ladet med varmintprojektiler, flyver næsten 1 km efter at have været i kontakt med jorden. 5.Ved nedslaget har flere projektiltyper så stor en restenergi, at de kan være farlige. Dette gælder også for ovennævnte .222.

Projektiler kommer altid ned igen.

Seniorforsker Viggo Lemche fra Forsvarets Forskningstjeneste har studeret hvad der sker med vildfarne riffelprojektiler når de skal ned på jorden igen. Udgangspunktet har nok været de mange skud der fyres op i luften rundt omkring i verdens brændpunkter, men de praktiske erfaringer kan nok også finde anvendelse i forbindelse med vurderingen af hvor vigtigt det er på riffeljagten at sikre sig, at kugler ikke flyver længere end planlagt.

Teoretiske overvejelser

Stabslæge P.J.T. Knudsen, der til daglig arbejder på retsmedicinsk institut ved Odense Universitet, har stillet et antal udenlandske undersøgelser til rådighed. De viser et varierende billede. En undersøgelse baseret på et ballistikprogram til en PC indikerer, at nedfaldshastigheden er fra 50 - 75 m/s afhængig af om projektilet tumler rundt eller falder stabilt. En anden undersøgelse nævner hastigheder på 70 m/s. Der er erfaringer for, at projektiler netop kan gennemtrænge hud ved hastigheder på 60-70 m/s. På denne baggrund vurderes det teoretisk, at det er usandsynligt, at sådanne projektiler skulle volde alvorlige skader.

Høj dødelighed fra nedfaldne projektiler

Praksis viser desværre noget andet. Journalist Jens Holsøe fra Politiken var på besøg i Tirana i Albanien før påske. Han fortæller, at der nu er flere hundrede dødsfald og flere tusinde sårede fra skudepisoder, heraf mange fra nedfaldne projektiler. En amerikansk undersøgelse af 118 patienter, der var ramt af nedfaldne projektiler, fandt en dødelighed på 32% og at yderligere 51% havde fået alvorlige varige skader. Der var altså kun 17%, der undslap faldende projektiler uden større men. Det kan sammenlignes med dødeligheden under almindelige skudepisoder, hvor en større del af kroppen er eksponeret. Her er der erfaring for 2-6% dødelighed i forskellige undersøgelser.

Der kan forekomme større projektil-hastigheder

Ingeniør Jørgen Svender fra Hærens Artilleriskole har gennemført ballistiske beregninger for 5,56 og 7,62 mm projektiler baseret på data, der er målt under forsøgsskydninger. Det viser sig, at projektilerne falder til jorden med en hastighed på omkring 120 m/s, hvis de skydes med elevationer på over ca. 35 grader og følger en stabil bane. Det svarer til, at den kinetiske energi ved nedslaget er på 30 henholdsvis 57 joule for de to typer. Der kan altså forekomme større hastigheder end refereret i de ovennævnte undersøgelser. Det gælder også, hvis projektilerne skydes op med en forholdsvis lav vinkel. Hvis de rammer jorden efter godt 2 km, må der regnes med hastigheder på lige under 200 m/s.