Fasaner på bålet

Fasaner på bålet

Fasaner stegt over en sagte ild.

Efter paraden.

”Fasanens død” og ”Jagt forbi” hænger stadig som et svagt ekko i bevidstheden, da der for alvor kommer blus på lejrbålet.
I løbet af efteråret er det blevet lidt af en tradition, at den afsluttende hyggepassiar foregår rundt om det tindrende bål. I virkeligheden begyndte det som en hurtigt henkastet bemærkning; ”Ordner Du ikke et par af fuglene?” Jo såmænd da. Bryster og lår på hver sin friske pind. I det tiltagende mørke damper fuglekødet så snart skindet skæres op.

Bålstegte fasaner.

I Afrika kan det lade sig gøre at stege de friskskudt fugle direkte på bålets gløder. Så vildt er det ikke her på vore nordlige breddegrader. Et solidt lejrbål skal have lov til at brænde så meget ned at der er flere gløder end flammer – hvis man ellers har tålmodigheden. Kødet skal anbringes på friske grene, som ikke så let bliver antændt af varmen. Kødet spiddes på den tynde mens den tykke tilspidsede ende kan stikkes ned i jorden i en passende vinkel, så man har begge hænder fri til at gestikulere med.
Salt er et vigtig – og eneste – nødvendige supplement, og så en stegetid for brysternes vedkommende på omkring 15 minutter, lårene lidt længere.
Knæk og bræk.