Far skød søn

Far skød søn

Norge.

I september 2002 var far og søn på harejagt. Sønnen var med som hundefører.
Da faderen troede at han så en grævling gjorde han klar til skud og sigtede. Han flyttede en smule på sig for at kunne se bedre, og så gik skuddet af. Han ramte sin egen søn i kinden, armen, lår og knæ.
Den forulykkede måtte en tur på opperationsbordet, men slap uden varige men.
Nu er der langt om længe faldet dom i sagen, og faderen er blevet idømt en bøde på 15.000,- norske kroner skriver vildmarksinfo.no, og dommen er blevet modtaget uden anke.
Retten har vurderet at der stort set er tale om et hændeligt uheld, og så hører det med til historien, at sønnen aldrig har bebrejdet sin far skuddet – og at de to fortsat går på jagt sammen.