Drivjagt i Spanien

Drivjagt i Spanien

Drivjagt.

Den spanske drivjagt er både ædel og traditionsrig. Og somme tider meget, meget omfattende. Jagtmagasinet fra dk4 tog i januar i år med et hold danske jægere til det sydlige Spanien, for at deltage i en stort anlagt drivjagt på vildsvin og mankefår.
”Det er jo flere kompagnier, der skal ud i felten,” lød det under den første jagtdags opmarch, fra en af jægerne der tillige er officer.
De der har været soldat, ved hvor kompliceret det kan være, og det var da heller ikke alt der forløb fuldkommen smertefrit. Men alle kom ud og alle kom sikkert hjem. Og jagten var såmænd også sikker og ordentlig, om end en del især tyske jægere ikke fik indfriet deres forventninger, men det kan jo være, at de fra starten af var for høje.
Nu kan hele den spektakulære jagt opleves på dk4. I Jagtmagasinet. Fra på søndag klokken 17.00 og med en række genudsendelser i de følgende uger.

Se planen for genudsendelserne.