Dom i dansk jagtulykke

Dom i dansk jagtulykke

Mild dom.

”Han har mistet jagttegnet i to år. Jeg synes det er for lidt. Jeg kommer jo ikke til at gå på jagt mere, i hvert fald ikke på den måde.” Det er Palle Larsen der stilfærdigt gør status over det næsten 12 måneder lange forløb, som i november sidst år kostede ham synes på det venstre øje, og i går gav betinget dom og mistet jagtret i to år til jægeren der tog synet fra Palle Larsen. Men han er glad for at det retslige efterspil nu er overstået. Derimod skal Palle Larsen leve med menene fra ulykken resten af sit liv. Han blev ramt af blot to hagl. Affyret på cirka ti meters afstand under en drivjagt på blandt andet råvildt. Det ene hagl ramte Palle Larsens ringfinger, og var ikke noget problem. Men det er det andet.

Ramt i øjet.

Det andet hagl ramte Palle Larsen i det venstre øje. Haglet gik gennem øjet og sidder der den dag i dag, inde i øjenhulen bag det øje der engang var Palles mesterøje. Det er det ikke længere. Han kan ikke læse med det mere og kun svagt orienterer sig. Det han ser med det ødelagte øje, er stærkt forvrænget, og hans højre øje skal nu klare det hele.
Ulykken skete i slutningen af november 2010. Jægerne var på linie og da tre stykker råvildt løber gennem kæden skyder Palles nabopost. Først et skud lige i retning af Palle, som når at dukke sig og at vende sig bort fra. Men efter den direkte byge, vender han sig om mod den 62-årige skytte, der står lidt højere i terrænet, og lader hånt om alle jagtlige sikkerhedskrav. Palle råber til jægeren, men for sent. Andet skud går også lige mod den ulykkelige jæger, der nu er mærket for livet.

Briller havde gjort forskellen.

Palle Larsen er nu i jobtræning, for ulykken har givet ham permanent hovedpine, og indtil videre kan han kun arbejde fem timer ad gangen. Ulykken kostede ham synet på det ene øje, og det liv han plejede at leve. Nu skal han starte helt forfra, og det bliver så ikke som jæger, sådan som det foregik, inden han blev ramt. Og det der i dag kan ærgrer den 27-årige smed mest af alt er, at det hele kunne have været undgået. ”Jægeren, der skød mig, gjorde jo alt det forkerte,” forklarer Palle Larsen lidt trist i stemmen, for selv i den situation kunne skaderne have været undgået, hvis altså Palle havde anvendt sikkerhedsgodkendte skydebriller. Men det kan han jo ikke gøre om, som han tørt konstaterer.
Til gengæld er det en af grundene til at Palle Larsen har indvilget i at fortælle sin historie, for i hvert fald i hans tilfælde er der ingen tvivl: ”Ja, skydebriller kunne have redet mit syn,” slutter jægeren, der for altid har fået ændret sit liv. Både som menneske og som jæger.