Det forbandede råvildt

Det forbandede råvildt

Rådyr.

Der er nogle få ting som vi ved med sikkerhed: Der er mere råvildt i Danmark end nogen sinde tidligere i riffeljagtens historie. En del af dyrene har det skidt, og bliver fundet afkræftet og med diarré, og at ingen endnu har fundet ud af hvorfor dyrene bliver syge.
På Center for Vildtsundhed arbejder de på sagen, og siden maj 2010 har de bedt de danske jægere om hjælp.
Desværre er centerets opfordringer ikke blevet hørt ret mange steder, og vi har her på redaktionen kendskab til utroligt mange jægere, som gerne vil hjælpe, men som ikke aner hvordan de skal gøre. Ligeledes kender vi statsansatte vildtforvaltere, som heller ikke kender til det statsdrevne sundhedscenters ønsker og håb. Center for Vildtsundhed har med andre ord ikke været synderligt gode til at få deres budskab ud til jægerne, og det kan vi så forsøge at råde bod på her.

Simpel viden.

Det som det hele handler om er, at alle der har et dødt rådyr mellem hænderne – uanset om det er dræbt i trafikken, nedlagt under bukkejagten eller bare fundet dødt – indsender en simpel rapport om dyret. UANSET OM DET ER HELT RASK ELLER DØDSYGT.
Indberetningen foregår via internettet, og tager blot nogle få minutter.
KLIK HER for at komme til siden hvor indberetningen foregår..
Læs også hele baggrundshistorien..

611 rådyr.

Sidste jagtsæson er der antageligt blevet nedlagt i omegnen af 130.000 stykker råvildt under jagt. I lidt over 600 af disse tilfælde har jægerne indberettet dyrets sundhedstilstand. Det er et yderst beskedent materiale, som forhåbentligt kan blive meget fyldigere, nu hvor alle efterhånden er opmærksomme på hvor betydningsfuldt det er at indberette sine observationer.
Men på baggrund af de 611 dyr – for nu at være nøjagtig – som jægerne indberettede, havde 19 af dem diarré, det svarer til 3 procent af jægernes udbytte. Desuden var der indberetninger om 30 dødfundne dyr, og heraf havde nøjagtig halvdelen tydelig spor efter diarré. I samme periode er der indberettet 23 trafikdræbte dyr, og ingen af dem havde tegn på diarré.

Analysen.

På baggrund af dette har forskerne med Peter Sunde fra Danmarks Miljøundersøgelser i spidsen udarbejdet et vidensblad, som fredag blev offentliggjort under en større konference på Københavns Universitet.
Vi linker til hele rapporten sidst i denne reportage, men skal her fremhæve de væsentligste elementer, og begynder med rapportens sammendrag:
Af det samlede antal indrapporterede dyr havde 48 dyr diarré. Hovedparten af disse var enten angivet som ”dødfundne” eller ”andet”. Sidstnævnte omfattede typisk afkræftede dyr, som var blevet aflivet. Af 624 dyr, der var angivet som nedlagt eller påkørt, og derfor må antages at være repræsentative for bestanden, var 19 (3 %) angivet som diarréramte. Hyppigheden af diarréramte rådyr var højest på Syd- og Midtsjælland, i Vejleområdet og på dele af Fyn. Der var ingen alders eller
kønsforskel for diarréramte dyr, men hyppigheden var noget højere i efterårs- og
vintermånederne end i foråret og sommeren. Endelig var andelen af diarréramte dyr højere, hvor der blev fodret.
Med forbehold for de fejlkilder som denne type data måtte være behæftet med (syge dyr har formentligt større chancer for at blive indmeldt end raske dyr), kan resultaterne tyde på, at forekomsten af diarréramte dyr er geografisk klumpet og at aggregering (sammenrend, red.) af mange dyr omkring fodringspladser medfører forhøjet risiko for diarré.

GIS
© huntersmagazine.com
2011

Geografisk fremstilling af forekomsten af rådyr med diarré. Forekomst af rådyr med (sorte symboler) og uden diarré-symptomer i undersøgelsesperioden. Cirkler angiver dyr, som er blevet nedlagt eller påkørt, og derfor må forventes at repræsentere den øvrige bestand. Kors angiver dødfundne dyr, og stjerner angiver dyr som er registreret på anden måde, eller hvor registreringsmetoden ikke er oplyst. Kortets baggrundsfarver angiver den estimerede, omtrentlige hyppighed af diarréramte dyr blandt de nedlagte og påkørte dyr. I de hvide områder på kortet har det ikke været muligt at give noget estimat pga. af manglende data.
Kilde: Center for Vildtsundhed.

Syge dyr.

Kortet oven for giver kun et meget groft billede af hvor galt det står til med rådyrenes sundhedstilstand, fordi det statistiske materiale stadig er ganske tyndbenet, men Center for Vildtsundhed tør godt udlede, at den geografiske hyppighed af diarréramte dyr er højest på Syd- og Midtsjælland, i Vejleområdet samt på Fyn. På disse lokaliteter var mere end hver femte nedlagte dyr ramt af diarré.
Centeret afslutter sit nye vidensbald med at konkludere, at resultaterne stemmer godt overens med forlydender om, at der til stadighed observeres rådyr med diarré på Sjælland og i Østjylland, og at noget tyder på, at der er flere syge dyr de steder hvor man fodre for råvildtet. En forklaring på dette fænomen kan være, at dyrene, som jo ellers undgår hinandens selskab, får indirekte kontakt med hinanden på foderpladserne gennem urin eller fald omkring foderpladserne.
Centeret tør ikke sige noget om, hvorvidt der er tale om noget som ligner en epidemi, men under præsentationen på universitetet i fredags, fortalte dyrlæge Anne Sofie Hammer, at på Fyn bliver der ved med at dukke nye tilfælde af syge dyr op. Mønsteret her er ganske anderledes end hvad man kender fra almindelige smitsomme sygdomme, hvor smitten forsvinder når dyrenes antal er blevet reduceret, og alle de syge dyr er gået til. Sådan er det ikke på Fyn, hvor der åbenbart er et endnu ukendt reservoirer af det ”et-eller-andet” som gør dyrene syge.

Status.

Vi er med andre ord ikke blevet klogere på, hvad det er der gør dyrene syge. Men vi ved nu lidt mere om, hvor de syge dyr forekommer. Viden af den art kan også være yderst værdifuld, og en medvirkende årsag til at man en gang i fremtiden kan knække koden om det syge råvildt.
Indtil nogen finder på at betragte dette mysterium fra en helt ny vinkel, så er Center for Vildtsundhed vores eneste håb.
Derfor er det bydende nødvendigt, at alle rådyr fremover rapporteres til Center for Vildtsundhed, som beskrevet ovenfor.... Og i betragtning af at bukkejagten går ind her den 16. maj, og at der antageligt nedlægges i størrelsesordenen 10.000 bukke på premieredagen, så burde der være ekstremt gode chancer for, at der tilflyder centeret i tusindvis af nye registreringer. – Det vil give videnskabelig værdi, og et mere detaljeret overblik, som i sidste ende kan føre til en ophævelse af den forbandelse der i øjeblikket hviler over det danske råvildt.

Se hele Vidensbladet.