Den svenske bjørnejagt

Den svenske bjørnejagt

Sverige.

Den svenske bjørnejagt har nu været i gang i en uge, og der er fældet hvad der svarer til lidt over en fjerdedel af den samlede bjørnekvote. Det resultat er lidt ringere end sidste år, hvor den første uge var særdeles udbytterig.
Op til midnat i går var der i hele Sverige nedlagt 82 bjørne, og det er en klar nedgang i forhold til 2010, hvor der efter en uges bjørnejagt var fældet 98 dyr.

De store bjørne.

Sidste års bjørnejagt i Sverige var kæmpernes år, hvor der i løbet af de første syv jagtdage faldt ti bjørne med en vægt over 200 kilo. I år er det blot fem af de nedlagte dyr der krydser denne magiske grænse. Det gøres til gengæld ganske eftertrykkeligt, i det årets hidtil største bjørn er noteret for hele 288 kilo, og det er 11 kilo mere end sidste års største bjørn. Jagten fortsætter i de kommende uger.