Den danske natur

Den danske natur

Miljøminister Karen Ellemann vil have landmændene til at bidrage til en rigere natur. Derfor var hun i går på rundtur på Fyn, for at møde de lokale landmænd til debat om, hvordan man kan skabe mere natur på deres arealer.
Dyr og planter skal have plads og sammenhængende områder for at blive stærkere, og det skal alle dele af samfundet være med til at sikre, opråber Karen Ellemann fra Venstre, og siger ”Jeg vil i dialog med landmændene om, hvordan de kan kombinere en effektiv landbrugsdrift med mere og bedre natur, der sikrer planter og dyrs mangfoldighed. Det er afgørende, at vores landbrugsarealer bidrager positivt til at forbedre miljø og natur, da landbruget forvalter næsten to tredjedele af Danmark. Samtidig vil det kunne give dansk landbrug et bedre omdømme.”

Godt brølt løve.

Ministeren har jo ret. Vi skal alle bidrage til en rigere og mere mangfoldig natur, men hvorfor inddrager hun så ikke de kræfter der virkelig ved hvordan det skal gøres – altså jægerne?
Et af de store problemer med det effektive moderne landbrug er, at de danske bønder er dygtige. Så dygtige, at der stort set intet ukrudt er tilbage i de store marker, som bedrifterne i dag er slået sammen til. En undersøgelse viser således, at der i forhold til for 60 år siden nu kun er en sølle procent tilbage af det ukrudt, der dengang da farfar var karl, gav næring til ikke mindst harer og agerhøns. Set i det lys er det jo ikke underligt, at disse bestande mange steder er på retur sammen med en masse anden oprindelig natur.
Imidlertid begår ministeren en klassik fejl i sin charmeoffensiv overfor det danske landbrug, for hun inddrager ikke den anden af naturens vigtigste aktører i sine bestræbelser på at forbedre den danske natur. Jægerne skal med til debat- og forhandlingsbordet, fordi det netop er i spændings- og interessefeltet mellem jægere og landmænd, at der også opnås økonomi til at landmændene kan medvirke til at forbedre naturen.
I forvejen gør både jægere og landmænd et stort arbejde for at få en mere sammenhængende natur, og en uendelig række af pilotprojekter og forsøg viser med al ønskelig tydelighed, at så snart jægere og landmænd arbejder tæt sammen, opnås de allerbedste resultater.
Derfor, kære Fru minister, er tiden inde til at se realiteterne i øjnene, og få opsat nogle frugtbare rammer og finansieringsordninger som landbrug og jægere kan udfolde deres naturforvaltninger under i harmonisk og intensivt samspil. Hvis ikke noget sådant sker, så er benzinen til ministerbilens rejse til Fyn spildt, for den opgave der skal løses er så omfattende, at kun de bedste og stærkeste kræfter kan nå til et godt resultat. Sammen.