De vilde agerhøns

De vilde agerhøns

Af Liselotte Wesley Andersen, Johnny Kahlert, Jørn Pagh Berthelsen.

Undersøgelser.

Gennem de næste tre år skal forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet nærstudere de tilbageværende vilde agerhøns. Projektet sætter fokus på agerhønsenes levevilkår og arvemateriale.
Agerhønen er fortsat vidt udbredt i Danmark selv om bestandene er gået voldsomt tilbage siden 1940’erne. Men noget tyder også på at der efterhånden findes steder, hvor arten er blevet meget fåtallig eller er helt forsvundet.
For at rette op på de forhold der har medført artens tilbagegang har DMU med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen startet projektet ”Vilde agerhøns” som afsluttes i marts 2010.

Hovedspørgsmål.

Hvilke tætheder optræder de vildtlevende fugle i?
Hvilke levevilkår har de?
Hvordan ser deres arvemateriale ud efter mere end 450 år med udsætninger:
• Er der ved at opstå genetisk isolerede bestande?
• Er der sket ændringer over tid?
• Hvorledes adskiller de vildtlevende fugle sig fra opdrættede fugle?

Agerhøns
© huntersmagazine.com
DMU

Kort med angivelse af de såkaldte værkstedsområder. DMU.

Værkstedsområder

DMU har udpeget en række værkstedsområder, hvor erfarne hundefolk forår og efterår vil tælle agerhønsene med stående hund. Tællinger med hund suppleres med tællinger fra lokale landmænd og jægere. Desuden har DMU aftalt med de lokale jægere at disse indsender nedlagte agerhøns til analyse af arvematerialet og målinger af deres kropsdele på DMU’s afdeling på Kalø. Endelig vil forskerne foretage en række undersøgelser af agerhønsenes levesteder.

Optællingsområder.

I en række andre områder foretager landmænd, jægere og andre interesserede optællinger af agerhøns på deres ejendom. Disse optællingsområder giver et godt supplement til de oplysninger om tætheder på agerhøns, som vi får ind fra værkstedsområderne. Alle som har et areal med agerhøns kan deltage - se hvordan.

Historiske oplysninger.

Forskerne på DMU’s afdeling på Kalø har også startet et samarbejde op med udvalgte museer, som har gamle skind af agerhøns liggende i deres magasiner. Forskerne laver undersøgelser af arvematerialet fra fortidens agerhøns og måler på kropsdelene for at sammenligne med nutidens agerhøns.