Bukkejagtens sjæl

Bukkejagtens sjæl

Forårsbuk.

I år falder den 16. maj på en almindelig sur arbejdsdag, så det er nok ikke alle landets cirka 100.000 riffeljægere der er på plads ude på terrænerne – men mange vil være af huse. Fordi det jo er højtid, og fordi den der bukkejagt virkelig er noget særligt.
Det er næppe urimeligt at påstå, at bukkejagten er jægernes hjerteblod, men det kan være vanskeligt at definere hvorfor.
På tv kan man fra på søndag opleve fire passionerede riffeljægere der giver deres bud på, hvad der er bukkejagtens sjæl. I det 25 minutter lange program, som er optaget i det spæde forår 2011, møder vi dyrlæge Charlotte Bülow, jagtrejsedirektør Erik Hahn Pedersen, produktionschef Jacob Kamman og direktør Peter Zobel. Men det er slet ikke deres forskellige professioner det her handler om, for i sjælen er de alle ens. De er nemlig bukkejægere, og tiltrækkes af denne jagt på en næsten dragende måde.

Se planen for genudsendelserne.

Steen Andersen er vært på Jagtmagasinet og interviewer i denne udsendelse blandt andre Peter Zobel, om hvad det er, der gør bukkejagten til noget ganske særligt.