Brunstjagt med succes

Brunstjagt med succes

Polen.

Hele weekenden hersede og heksede vi med de vanskelige og højrøstede kronhjorte i de dybe skove ved Chojne lige øst for den tysk-polske grænse ved Schwedt i floden Oders nordligste forløb. Efter et højdramatisk forbiskud til en kapital hjort, og en efterfølgende intensiv men frugtesløs eftersøgning, kunne vi konstatere, at vi nok fik filmet en tæt hjortesituation, men at der var tale om et rent forbiskud. Den uheldige skytte kunne nok godt have undværet vores nærgående kamera i disse timer med pinefuld uvished, men lettelsen var så meget desto større, da det fra officiel hold blev slået fast, at hjorten ikke blev ramt. Det er der også en god forklaring på, men den udkommer altså først, når filmen vi arbejder på, rammer de danske jagtbutikker i den førstkommende vinter.

Klassisk pürsch.

Målet har hele tiden været, at forevige den intensive og fascinerende brunstjagt og at gå efter de største og stærkeste hjorte man som almindeligt menneske kan komme i nærheden af – læs bare betale. Derfor er vi taget med Diana Jagtrejser – klik på deres link yderst til højre på denne side - til et af deres mest eftertragtede hjorterevirer, som i gennem de seneste 12 år, har været under stram forvaltning af en skovmand med en klar idé om, at de store hjorte er gamle hjorte. Søndag morgen høstede vi en af frugterne af hans eminente anstrengelser. Og under de bedst tænkelige omstændigheder.
Vi havde først en times anstand, derpå en tur op på en høj, hvor der var hjorte til alle sider. Da begge disse forehavender var uden resultat, gik vi tilbage til det sted hvor den forbiskudte hjort plejer at rygte sit harem. Vi hørte tre hjorte inde i den tykke vegetation, og vi gik efter dem. Langsomt. Hastigt. Forsigtigt. Forceret. I lavt kryb og i oprejst pürsch. To gange havde Jesper sin riffel oppe, og to gange sigtede han på to forskellige hjorte. Den ene var for ung, mens den anden ikke stod ordentligt.
Jagten fortsatte dybere ind i skoven. Udelukkende efter lyden af endnu en hjort der gjorde krav på respekt og revir.

Den gamle hjort.

Vi ser hjorten ude på en grøn tange i en våd ellesump. Jesper og kameraet ser den samtidig, og er begge lige hurtige til at få rettet skytset i den rigtige retning. Det første skud sidder rent i lungeregionen, men hjorten lader sig ikke rigtig mærke med den tunge kugle fra Jesper 30-06 Blaser R93. Den forsvinder bag et træ. Vender rundt og kommer så frem igen i en ren sideposition. Jesper sender den til evig erindring med et perfekt halsskud.
Den gamle hjort er forendt. Resten er oprydning og redigering, men scenerne er stærke og bliver intense, det er der ingen tvivl om. Heller ikke om skyttens lykkelige begejstring for hele forløbet, og siden der nu er gået adskillige dage siden de to velplacerede skud, så ved vi også, at hjorten var 12 år gammel og at trofæet vejer 5,480 kg.

Læs den foregående reportage fra den polske brunstjagt.
Læs mere om Diana Jagtrejsers brunsthjortejagter.