Bedre forhold for Danmarks flora og fauna

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen side om side med Claus Lind Christensen der er formand for Danmarks Jægerforbund under formiddagens præsentation af de nye regler for brakmarkerne – de såkaldte MFOer – der er kulminationen af et års hårdt jagtpolitisk arbejde.

Tilfredshed.
En bred palet af danske natur-, miljø- og jagtorganisationer, samt politiske kommentatorer har længe anklaget miljø- og fødevareministeren for at være en langt bedre ven af landbruget end af Danmarks natur. Med dette nye initiativ ser det dog ud til at være lykkedes for Eva Kjer Hansen at ramme plet med et forslag, som umiddelbart ser ud til at vække begejstring hele vejen rundt.
Med de nye regler vil landmændene få langt større mulighed for at deltage aktivt i styrkelsen af naturen.
Sidste år udgjorde brakmarker et samlet areal på 20.000 hektar, eller hvad der svarer til størrelsen på Møn, så der et stort potentiale i det nye regelsæt.  Ligeledes kan det ikke udelukkes, at flere landmænd vælger at tilslutte sig brakordningen, nu hvor vildtbeplantning af brakmarker, ikke længere rummer faren for at blive trukket i landbrugsstøtte.

Mere natur.
”Vi skal give landmændene lyst til at lave natur. Med dette tiltag bliver det lettere for landmændene at så planter på brakmarkerne, som øger naturværdien i det åbne land. Det er et godt eksempel på et tiltag, som gavner miljøet og giver plads til et konkurrencedygtigt landbrug”, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Bred samarbejde bag win-win aftale.
Aftalen er kommet på plads efter et bredt samarbejde mellem Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, NaturErhvervstyrelsen, og Miljø-og Fødevareministeriet.
Formålet er øge biodiversiteten i det danske landbrug. Som reglerne er i dag, så er det obligatorisk at slå brakmarkerne i sensommeren. Men når landmændene for fremtiden vil udnytte den braklagte jord, behøver de ikke længere at slå det. På den måde kan brakmarkerne levere føde og grønne korridorer henover efteråret og vinteren.
Eksempelvis kan der sås etårige blomsterurter, som kan tiltrække insekter og honningbier, der, udover at fremme bestøvningen af landmændenes afgrøder, vil etablere fundamentet for en stærkere fødekæde i hele landsbrugslandet. Det forventes, at specielt vildt som agerhøns og harer vil få gavn af forslaget. 

Danmarks Jægerforbund jubler over tiltrængt nytænkning
Den nye aftale vækker begejstring hos Danmarks Jægerforbund, som længe har arbejdet tæt sammen med NaturErhvervstyrelsen om at få øget biodiversiteten på brakmarkerne.  Ifølge Niels Søndergaard, der er jagtfaglig chef ved Danmarks Jægerforening, så står det nemlig ikke godt til for den vilde danske fauna i landbrugslandet og mange marker fremstår som grønne ørkner for dyrelivet.
Med såning af blomsterurter styrkes fødekæden fra bund til top og det bliver hilst velkommen af formanden for Danmarks Jægerforening.
”De nye regler viser en ny vej for miljøpolitikken i landbrugslandet. Det her er et vendepunkt, som vi mener, vil kunne give hele dyrelivet i landbrugslandet et kæmpe boost fra de mindste insekter og padder, mus og småfugle til agerhøns og harer. Det er svært ikke at være bare en lille smule begejstret,” siger formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen.

Fakta

·       Når en landmand tager en mark ud af sin landbrugsproduktion lægges arealet brak. Marken skal slås en gang årligt, så den bevarer sin værdi som landbrugsareal. Hvis en landmænd pløjer brakmarken og tilsår den med en biodiversitetsfremmende frøblanding, så er det ikke længere nødvendigt at slå marken.  

 

·       Med de nye regler vil en landmand kunne vælge enten at tilså sit brakareal med biodiversitetsfremmende frøblandinger i foråret eller at slå arealet i eftersommeren for at opfylde støttebetingelserne for brak. Frøblandingen skal bestå af mindst to plantearter og skal i jorden senest den 30. april. Frøblandingen må ikke udelukkende bestå af produktionsafgrøder (korn, raps eller majs i renbestand eller en blanding heraf).