Afrika min drøm

Afrika min drøm

Alle drømmer.

Når jeg som kvindelig jæger har talt om min drøm; om jagt i Afrika til både jægere og ikke jægere, er jeg altid først blevet mødt med, hvem skal du følges med? Er det nogen vi kender? Og den slags. Værre blev det, når jeg sagde, jeg planlagde at tage af sted alene. De spurgte chokeret hvordan jeg dog turde det, specielt også når det var første gang, samt hvilken mand jeg havde interessen / ideen fra. Anderledes blev det ikke efter jeg kom hjem. Hvor boede I? Hvad skød I? Hvornår kom I hjem? Som om vi kvinder ikke selv har vores egne tanker, ideer og drømme.

Udsat.

Da jeg havde taget min beslutning for to år siden, at det nu var på tide at give mig selv den store oplevelse, at tage på jagt i Afrika, så gik benarbejdet i gang med at indhente oplysninger om steder, priser, hvilket bureau jeg ønskede at rejse med m.m. Det må her tilføjes, at det er en jungle i sig selv, at gennemskue diverse messetilbud og andre tilbud med hensyn til hvad den egentlige pris er, uden skjulte økonomiske overraskelser. Jeg fik også af venner samt venners venner, anbefalet flere muligheder. Men der var dog en bestemt jeg blev ved med at vende tilbage til, nemlig Lotsane Safaris, der er dansk enkeltmandsejet og beliggende i Botswana. Jeg kunne virkelig lide hvad jeg så på billederne, samt hvad jeg hørte. Specielt at jeg ikke skulle tage en fast pakke eksempelvis med tre dyr jeg dybest set ikke ønskede at skyde alligevel. Nej, her lavede jeg min egen ønskeliste, og så måtte vi jo bare se hvad der kom for dernede. Lige efter mit hoved. Beslutningen blev taget, alt var næsten på plads, men skæbnen ville det anderledes. Alvorlig sygdom ramte min familie, og rejsen blev udsat på ubestemt tid.

Endelig.

Der gik næsten et år før dagen endelig oprandt og jeg kunne tage af sted. Fuld af forventning til det store ukendte Afrika, min drøm. Da jeg ankom til Billund Lufthavn kom en kvinde hen, og spurgte mig om jeg hed Charlotte, hvilket jeg selvfølgelig kunne bekræfte. Det var Birgit jeg havde mødt, og hun skulle sammen med sin mand Kaj (jæger) og en kammeraten Bent ligeledes jæger samme sted som mig. Birgit der ikke var jæger, ville blot med for at se hvorfor hendes mand var så begejstret for stedet dernede, da han havde været der tyre gange før. Det viste sig hurtigt, at de var nogle dejlige åbne mennesker, så snakken gik lystigt fra første færd. Vi sad dog ikke sammen i flyet, da vi havde booket på forskellige tidspunkter.
Vi ankom til Johannesburg, hvor vi straks blev spottet af Thomas der er bestyrer p Lodgen. Vi kørte derefter nordover til Lodgen i Botswana hvor Thomas`s hustru Arlene samt resten af personalet pænt tog imod os. Da jeg havde valgt at jage 1:1 blev jeg præsenteret for min professionelle jæger De Wet. Super frisk og meget dygtig, kunne jeg senere erfare, vi gik rigtig godt i spænd sammen.

Lotsane Safaris.
Lodgen levede fuldt og helt op til forventningerne. Stor men nænsomt opført i rigtig godt samspil med den omkringliggende natur. Dejlig stor pool i centrum af haven (parken), og lige på den anden side af den, et super hyggeligt friområde med stor bålplads, grill, borde-bænkesæt og stole. Denne hyggeplads blev flittigt brugt næsten hver aften. Kun et stenkast fra pladsen lå Lotsane floden, der dog på denne årstid næsten var tørlagt, da den ventede på regnen, for at blive fyldt op igen. Det gjorde den så til gengæld til et fortrindeligt jagtområde, når man kom et godt stykke op ad den. Ikke langt fra Lotsane floden løber Limpopo floden. Der normalt, når der er vand nok, fylder Lotsane floden op. Der var rigeligt vand i Limpopo floden til, at vi på et senere tidspunkt fik en rigtig hyggelig bådtur/fotosafari på den og så blandt andet krokodiller, waterbuck, bushbuck, impala, aber samt flere forskellige slags fugle.

Jagten.
For at vende tilbage til jagten, startede vi straks efter indkvarteringen med at få skudt riflerne ind. Man ved jo aldrig, efter den hårde medfart de tit får under rejsen. Derefter var alle klar til jagt. De to jægere Kaj og Bent samt kamerafører Birgit drog af sted med Thomas vores bestyrer, og jeg med min hunter De Wet og den lille chauffør Franz. Bilerne var klargjort med en oversize køleboks med et usandsynligt stort udvalg, hvis nu tørsten skulle melde sig. Derefter gik turen ud gennem bushen i fuld fart, længere og længere væk fra Lodgen. Sådan startede stort set hver dag, uden dagene dog på nogen måde kom til at ligne hinanden. Vi aftalte som regel aftenen forinden, hvad vi på morgendagen kunne tænke os at jage eller opleve. Normalt kørte vi hjem til frokost, eller hvornår det lige passede ind i nuet. Aldrig i mit liv, har jeg oplevet mad præsenteret så overdådigt og lækkert. Hvilket i øvrigt gjaldt alle måltiderne, det skal simpelthen opleves, kan ikke beskrives.
På turen gennem bushen får vi øje på en flok impalaer, standser bilen og begynder at gå efter dem gennem det tørre landskab. De Wet går forrest på listepoter og jeg lige i hælene på ham. Jeg må have gået rimeligt lydløst, for han vendte sig nogle gange, for at se hvor jeg blev af. Blot for at få et chok over, at jeg hver gang var lige bag ham. Vi fulgte impalaerne en tid, men de var pludselig som sunket i jorden. Vi så kun en elandko, en zebra og en stor flot oryx. Vi besluttede os for at gå efter oryx`en.

Oryx.
Vi fulgte den et godt stykke vej, og De Wet mente den var drejet væk fra os. Jeg holdt fast på den var fortsat fremad, for jeg havde set den længere fremme. Det stolede han på og ganske rigtig, pludselig stod den der stor og prægtig til et perfekt skud. Det blev mit første afrikanske dyr en flot oryx på 38,5” (guldmedalje). Derefter gik turen hjem til slagtehuset der lå ca. 100 m fra Lodgen gemt mellem træerne. Det viste sig at skulle blive vores faste mødested efter hver jagt. For at beundre dagens nedlagte dyr.

Næste morgen tager vi atter ud. Denne gang langs den udtørrede Lotsane flod, hvor vi skiftevis går på kanten og i bunden af flodlejet ca. 3 – 4 km.

Læs fortsættelsen her på siden samme tid næste uge...