38 hunde angrebet

38 hunde angrebet

Sverige.

Ulvene koster flest svenske hunde livet, og giver derfor også anledning til de største skadeserstatninger, skriver Jaktjournalen denne weekend.
Sidste år angreb de svenske ulve 21 hunde, og heraf omkom de 20. Tilsammen har det givet anledning til udbetaling af 359.000 svenske kroner i erstatninger.
En enkelt hund omkom som resultat af mødet med en los, mens yderligere 13 hunde slap fra lossen med forskellige skrammer, som hundene kom sig over. De store katte kom derfor til at koste 56.000 erstatningskroner, mens bjørnenes hundeangreb kostede 14.000 og jærv 2.000 svenske kroner.
I Sverige regnes en hund for rovdyrsangrebet, når den bliver dræbt eller skadet, og når en uvildig synsmand samtidig skønner, at der er mindst 50% sandsynlighed for, at skaderne skyldes vilde rovdyr.