Årets bjørnejagt

Årets bjørnejagt

Skandinavien.

I Sverige er der udstedt jagtlicenser til næsten 300 bjørne, som har måttet efterstræbes siden i går. Den svenske bjørnejagt har været i fremgang og udvikling siden bestanden blev vurderet stor nok til at kunne tåle et moderat jagttryk. Både jagten og bestanden er tilsyneladende en succes, for begge dele øges stødt fra år til år.
Samtidig er de svenske myndigheder, som for forvalter jagten, interesseret i at gøre den så sikker som mulig. Derfor har der de senere år været gjort forsøg med anstandsjagt ved foderpladser. En jagtform som af nogen ses som et problem, fordi det kan øge bjørnenes fortrolighed med mennesker, mens andre påpeger, at skuddene under denne jagtform bliver afgivet mere kontrolleret og dermed sikrere.

Anskydninger.

Noget kunne tyde på, at de skandinaviske jægere har brug for større træfsikkerhed til bjørnene, for på et norsk seminar om de store pattedyr er det kommet frem, at hver tredje norske bjørn anskydes under jagten. En egentlig forklaring på skuddene der sidder perifert i dyrene, er der ikke, men der gættes på, at mange jægere bliver presset i situationen, og så er bjørnen et mindre mål end eksempelvis en elg, så der er simpelthen mindre at ramme forklarer Sigbjörn Stokke fra Norsk Institut for Naturforskning til Sveriges Radio.
I Sverige vil det i indeværende bjørnesæson være muligt at drive jagt på bjørne ved foderpladserne i tre len. Det er en udvidelse af ordningen, som de svenske forvaltere forventer at kunne indsamle mere viden om, og på den baggrund beslutte om denne jagtform generelt skal være tilladt under kommende års bjørnejagter.