Intense jagtsituationer. Forbløffende forbiskud. Formidabelt bukkerevir. Den nye jagtfilm BUKKEJAGT I POLEN har det hele, og er nu ude i alle landets jagtbutikker.
En af de 12 stærke bukke som fældes i denne vores fjerde film. Bag bukken: Fotograf Christian Ravn dybt optaget af at fastholde de gyldne øjeblikke.
Bukkejagt i Polen.
Det er efterhånden et par år siden HuntersMagazine kastede sig ud i produktionen af jagtfilm. På daværende tidspunkt havde vi været involveret i knap 100 udgaver af Jagtmagasinet på dk4, så forudsætningerne var ved at være på plads. Indtil videre er det blevet til fire film: En instruktionsfilm om haglskydning, to film fra Afrika og senest filmen om jagten på de polske forårsbukke.
Filmen om bukkejagten er nu ude i alle landets jagtbutikker. Den vejledende udsalgspris er 249,- og for den pris får man omkring 20 stærke jagtsituationer, 12 bukke der fældes, to kampscener mellem rivaliserende bukke og to håbløse forbiskud. Alt sammen optaget på samme revir i løbet af fem jagtdage i maj 2009.
Jagten var arrangeret af danske Gamekeeper, og foregik på et cirka 11.000 hektar stort statsrevir i det sydøstligste Polen i og omkring den lille by Pankow.